I går fik jeg for alvor fri. Den sidste aflevering blev afleveret, og jeg kan nu holde juleferie. Alle julegaver er blevet købt, og jeg kan nu slappe af. Jeg føler, det har været et gaveres uden lige, og jeg har ikke rigtig lyst til jul igen lige for tiden. Jule stemningen er heller ikke kommet endnu, fordi der ikke falder noget sne. Jeg savner faktisk snevejr, selvom jeg er sommerbarn. Jeg skal holde jul hos den ene forælder, men det er ikke rigtig noget, som jeg har lyst til. Jeg har bare lyst til at være hjemme - sådan rigtigt. Som I måske ved så har jeg fået en kæreste, og han har jeg fået en gave af. Jeg er virkelig spændt på at skulle åbne den! Jeg har en idé om, at det er et smykke - hvor jeg ikke kan sige mere. Jeg glæder mig også til at vide, om han kan lide den gave, som jeg har købt til ham.
Julen handler om at give - ikke at få, men hvem kan ikke lide at få gaver? Jeg kan godt lide at give dem, men så skal det helst også være fordi, at personen fortjener en gave af mig.
Min blog har været ret.. hmm.. kedelig på det seneste. Jeg har ikke de store emner, som jeg synes, jeg skal tage op. Dog har jeg tænkt en del over forskellige ting.
Jeg har ændret mig meget i løbet af årene - og så dog alligevel ikke.
Før i tiden ved 7.,8. og 9. klasse var jeg meget opsat på at hjælpe andre. Jeg ville gerne redde alle fra deres problemer og mørke tider. Jeg havde bestemte mennesker, som jeg tit skrev til for at høre, hvordan det gik med dem. Sådan er det bare ikke rigtig mere. Få gange holder jeg mig opdaterede, men før i tiden skrev jeg til dem hele tiden. Der kan være en del grunde til det.
1. Skole = lektier = lidt fritid 2. Jeg er blevet mere egoistisk 3. Jeg bekymre mig mere om de mennesker omkring mig 4. Jeg tænker kun på mig selv etc.
Jeg ved ikke hvorfor.. Før i tiden havde jeg også flere "mørke" tanker, hvor jeg nu prøver at tage det mere stille og rolig. Jeg har mine op og ned ture, men jeg gør ikke drastiske ting. Jeg håber bare inderst inde, at dem jeg snakkede med før i tiden, er okay og har det godt. Det kan godt være, at jeg ikke snakker med dem nu, men det betyder ikke, at jeg ikke bekymre mig. Jeg vil gerne vide, om jeg har kunne hjælpe andre, eller om jeg har spildt deres tid.
Jeg vil gerne alle det bedste, men jeg føler bare, at det eneste jeg snakker om, er mig selv, og det har jeg det ret dårligt med. Hvad er der dog sket med mig?
Kære mennesker der læser dette fantastiske indlæg på denne blog. Jeg har ikke skrevet så meget på det seneste, men jeg ville fortælle jer alle, at jeg har deltaget i en novelle konkurrence om identitet.
Jeg har længe ville gøre noget lignede, men jeg har aldrig rigtig set muligheden være der. Jeg skrev på en novelle, jeg har fået kritik på den, men jeg har også fået ros.
Novellen handler om en pige, som ikke ved hvem hun er. En veninde har hendes dagbog, og som prøver på at rydde op i pigens liv, selvom hun er død.
Jeg har ikke de helt store chancer for at vinde. Men en ting er sikkert. Man kan ikke vinde, hvis man ikke forsøger på at vinde. Vinderen får novellen i en novellesamling og en bogudgivelse. Jeg ser frem til at vide, om jeg har vundet, eller om jeg skal lægge penslen på hylden. Jeg vil ikke selv mene, at den er dårlig, men måske er den ikke så gennemført, som jeg havde set den være.
Tiden må bare vise.
Jeg kommer nok til at lyde lidt gammel i dette indlæg.
Jeg er en pige på 17 år. Jeg går i 2.g og har været til én gymnasiefest i alt. Jeg fester ikke så tit og har aldrig været i byen ligesom alle de andre på min alder. Jeg elsker at være herhjemme, hvor jeg kan slappe af, og hører det musik jeg kan lide. Jeg behøver heller ikke klæde mig fint på eller drikke alkohol. Til fester drikker de fleste unge mennesker - med unge mennesker regner jeg med 15 +, hvilket er noget helt normalt i denne verden. Jeg er en af de personer, der kaldes for "svagdrikker", hvilket vil sige, at jeg ikke kan drikke så meget, inden jeg bliver tåget. Jeg har aldrig rigtig gået til fester, da jeg foretrækker så mange andre ting. Jeg har aldrig prøvet at kaste op eller komme til udpumpning. Det eneste symptom på tømmermænd har været kvalme og hovedpine. Jeg elsker at danse, og jeg elsker musikken, det er tit det, som jeg ser mest frem til. Jeg kan også lide at møde nye mennesker, og bare have det sjovt med mine venner/veninder. Men det var nu ikke det, som jeg ville have fokus på.
Unge, som i unge unge, er i dag meget anderledes end jeg var i den tid. De har så travlt med at blive voksne. De drikker, når de er 13-14 år. De ryger og nogle af dem heller ikke cigaretter men fx hash. Det med at ryge og drikke i en så ung alder, kan jeg tit blive chokeret over. Hvorfor starte i en sådan ung alder? De ved jo godt, det er usundt.
Jeg var til en fest med min gamle folkeskole i denne weekend, og jeg blev så overrasket over, at der var så mange at mine venner, der røg. Jeg blev rent ud sagt ked af det. Jeg var da heller ikke bleg for at sige til dem, at jeg ikke brød mig om, at de røg. Men hvad betyder min meningen? Ja rigtigt - ingenting.
Jeg håber det bedste for vores kommende generationer, men jeg kan heller ikke lade vær med at blive bekymret. Der er også så mange unge mennesker, der er respektløse overfor de ældre generationer.
Jeg håber på det bedste for vore samfund. Jeg håber på den bedste udvikling.
Kærlighed er noget skørt, som vi mennesker altid har været en del af.
Kærlighed findes kun fordi, at en regnorms største ønske er at få regnorm unger. Vi som mennesker vil formerer os for en hver pris. Alle mennesker vil gerne have opmærksomheden fra det modsatte køn, vel at mærke hvis man er heteroseksuel. Piger tager stiletter og korte kjoler på - for at fremhæve deres former og for at få ultra tynde ben. Vi piger ved, at det er det, drengene gerne vil have, og det er det, vi til fester giver dem. Drenge derimod vil gerne være i form og sætte deres hår sejt, for at tiltrække os piger. Vi går alle efter kropsidealerne, fordi vi ved, at det er det, det modsatte køn kigger efter.
Når man så er så heldig, ligesom mig, at man har fundet en person, som man gerne vil have opmærksomheden af, begynder man at snakke mere med personen, da man ved, at det er sådan, vi kan få andre til at kunne lide os.
Når det så også er gjort, og man ved, at personen har den samme følelse som en selv, så starter man noget sammen. Nogle kalder det en flirt - andre en romance. Dette vil så kunne blive til mere, hvis begge parter er med på ideen.
Så kan man blive kærester. Igen er jeg der så heldig, at have fundet en fyr, som kan holde mig ud (i hvert fald det meste af tiden).
Men..
Hvordan ved jeg, at han er den rette?
Han gør mig glad, lykkelig, rolig og tryg. Han er sød imod mig og behandler mig som en prinsesse. Jeg savner ham hver dag. Han er den person, der kan gøre mig til det lykkeligste menneske, men samtidig er han også den person, som kan såre mig så voldsomt, at det er som en kniv gennemboret gennem mit hjerte. Vi deler vores følelser med hinanden. Er den ene ked af det, er den anden det også. Er den ene glad, er den anden det også. Vi er begge utrolig trygge i nærheden af hinanden, vi skammer os ikke over noget sammen. Vi tænker ikke så meget over tingene, når vi er sammen. Vi passer på hinanden. Vi kan diskuterer og misfortolke hinanden, vi kan blive jaloux - men det betyder bare, at vi er bange for at miste hinanden, hvilket er helt normalt, når man er forelsket.
Er han den rette?
Som en 17-årig, forelsket pige vil jeg sige ja.
Som en 45-årig, skilt mor ville jeg have sagt nej.
Hvis vi går fra hinanden, ville vi ikke være de rette for hinanden, men som det ser ud nu, så er vi sammen og regner med at være det i lang tid. Han er min, og jeg er hans. Jeg kan ikke se mig med nogen anden.
Følelsen af at man endelig har fundet kilden til lykke, den er fantastisk. Mange ting giver mening, og de de ting, der ikke gør.. Ja de betyder slet ikke noget mere. Følelsen af at man nu snakker med flere, end man gjorde før i tiden, er også med til at fuldende en. Jeg kender følelsen. Jeg har den følelse. Jeg er rolig og glad, jeg føler mig tryg og helt afslappet. Jeg tænker knap så meget på de negative ting, men sommetider dukker de selvfølgelig op.
En dag rammer det en. Ordet. Kærestekedelig.
Der er ingen definition på ordet, men alligevel er det noget, vi går rundt og siger til dagligt. Det er noget, vi alle har kendskab til. Jeg har kun haft en kæreste i hele mit liv - indtil videre. Jeg er blevet kaldt for kærestekedeligt, dog for sjov/på en sød måde, af mine veninder. Jeg var meget sammen med min ekskæreste på det tidspunkt, og mine veninder følte, at jeg ikke var så meget sammen med dem. (Desuden var en af dem, heller ikke så vild med ham)
Desværre har ordet ramt mig igen. Jeg føler mig som en skydeskive - og bare fordi jeg elsker at være sammen med en person. Jeg føler ikke helt, at det er fair. Burde det vigtigste ikke være, at man er glad for hinanden? Jeg ved, at venskaber bliver sat lidt til side, men det er jo ikke fordi, jeg aldrig snakker med mine venner og veninder.
Personen jeg snakker om og jeg havde aftalt at være sammen en weekend - problemet var bare, at der var fest samme dag, som vi skulle være sammen. Det er her, hvor det virkelig bliver et dilemma. Jeg er typen, der næsten aldrig går til fester, da det slet ikke er noget, der vækker interesse inde i mig. Ham, på den anden side, er typen der sommetider tager til fest. Der var et par stykker, der gerne ville have ham med - men han afslog.
Jeg får en følelse af, at de her "par stykker" giver mig skylden for, at han ikke tager med. At jeg har forandret ham, at jeg hele tiden snakker med ham, og at de ikke for lov. Jeg får det dårligt med det hele. Jeg bliver sur og skuffet men også utrolig ked af det.
Hvis du har læst med længe på min blog, har du måske en fornemmelse om, hvem jeg er for en type. Du ved sikkert også, at jeg havde en drømmefyr for et år siden. Jeg vil gerne lave en update omkring det. Han er ikke længere en del af mit drømmerige, for lige nu holder jeg af virkeligheden.
Jeg skrev også til min ekskæreste i går, da det var et år og en dag siden, at han slog op. Vi fik skrevet lidt og hørte om hinandens liv.
Vi prøver det alle sammen - før eller siden. Vi vokser fra hinanden eller bliver uvenner, og så er det her, hvor vi finder ud af, hvor stærkt et bånd vi havde. Nogle har deres bedsteven som deres kæreste, men så vil det på en eller anden måde gøre dobbelt så ondt, hvis personen slog op med en. Personligt mener jeg ikke, at man kan være kæreste med sin bedste ven, for det kunne ødelægge så meget. En kæreste kan dog være som en god ven, du kan fortælle alt til - eller personligt igen så skal man kunne fortælle alt til sin kæreste. Forhold handler om tillid og tryghed.
Når man er bedste venner, er man venner. Der kan se ting i et venskab, da man er så tætte som bror og søster. Vi ved alle, at der er en af personerne, der på et eller andet tidspunkt vil mere. Og det kan ende galt, hvis båndet ikke er stærkt nok.
Lad os alle forestille os at der er en, der vil mere. To personer der kender hinanden så godt, at de ved hver evig eneste lille ting om hinanden. Om det så er to bedsteveninder, to bedstevenner eller bror-søster venskab. En person som har en æske med alle ens pinsler, sorger, glæder, minder, forelskelser og dybeste hemmeligheder. Der findes mennesker der åbner disse æsker og lader disse ting flyve ud i offentligheden, ligesom Pandoras æske, hvilket kan gå så gruelig. Det kan blive til en krig mellem partnerne, hvilket de fleste ønsker at undgå.
Som eksbedsteven skal man holde kortene til sig selv, da det er personlige oplysninger om en anden person. Jeg mener ikke, at det er menneskeligt at udstille andre mennesker, bare fordi man er blevet uenige.
“A friend is someone who knows all about you and still loves you.”
Jeg kan se, hvor mine læsere kommer fra. Jeg ved, at jeg har nogle venner, der læser med. Men 50 visninger? Så mange venner kigger ikke ind på min blog.
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvem der læser min tanker. Jeg vil gerne lære mine læsere at kende. Gi' lyd. Bare en eller anden.
Jeg snakkede forleden med en meget tæt veninde. Vi kalder hende Elisa. Jeg fortalte hende, hvordan det stod til, og jeg kom til at sige noget, som skabte en smule bekymring. Jeg troede faktisk, at jeg havde sagt det til hende, men det fandt jeg hurtig ud af, at jeg ikke havde. Hun blev chokeret og overrasket. Men hun tog det sådan okay pænt og fortalte, at jeg bare skulle ringe, hvis det skete igen. Jeg følte mig ret lettet over det hele. Hun tog det pænt, og hun viste forståelse overfor min hemmelighed. Hun viste, hvor god en ven, veninde og bedste veninde kunne være. Hun viste mig, at jeg kunne fortælle hende alt. Endnu engang. Hun er langt væk, men på grund af alt teknologi, er hun kun et enkelt opkald væk. Jeg deler lige for tiden tit mine problemer med hende, fordi på et tidspunkt var det omvendt.
En veninde skal lytte, vise støtte og forståelse, hun skal kunne opmuntre og berolige. Hun skal kunne hjælpe en på vej, og få en til at se på den lyse side. Hun skal kunne give noget af sin tid til en. Sådan er Elisa. Hun er vidunderlig og super sød. Hun er venlig og forstående og vil gerne hjælpe, hvis jeg har brug for det. Ting kan rable sammen omkring en, og så er det der, hvor det er godt, at have nogle super dejlige veninder, der er klar til at samle en på. Vi er ikke sammen så tit, men alligevel har vi en forbindelse til hinanden, som jeg håber, der aldrig brydes. Jeg elsker dem så utrolig højt mine veninder, og jeg kunne aldrig drømme om at skifte dem ud. Ligegyldig hvor meget ragelse jeg laver, så er de klar til at lytte og klar til at trøste, opmuntre, forstå og give råd. De er klar til at høre en hemmelighed og klar til at holde den tæt ind til hjertet.
Det er det, jeg kalder gengældt kærlighed. Jeg håber, at andre kan have lov til at være så heldige som jeg.
Det er snart et år siden, at min ekskæreste slog op med mig over mobil på vores 7 måneders dag. Jeg var knust og vred indeni. Jeg var såret over, at jeg ikke betød mere for ham end det, men et eller andet sted var det jo fint nok, for det har gået bedre og bedre for mig. Med ham på slæb ville have været et mareridt.
Det tog mig tid at komme over ham, det har været en ''lang'' rejse. Jeg skulle igennem trinnene.
Være ked af det
Være sur
Bagtale med veninderne
Være skide sur
Fortryde alt med ham
Få venindernes råd
Glemme ham
Lad ham flyde ud langsomt med alt mit lort
Først var jeg så ked af, at jeg havde brug 7 måneder på en fyr, som måske i sidste ende ikke kunne lide mig, for den jeg var - men hen ad vejen er jeg blevet klogere.Jeg slettede ham overalt, fordi jeg havde læst i WOMEN, at det var den bedste måde, at komme over ham. Jeg kan ikke sige, om det virkede, for jeg har ikke rigtig noget at sammenligne med, men altså det har taget mig godt et år at være helt færdig. Jeg har ikke haft tænk på ham i flere måneder, så jeg har det bare dejligt indeni. Jeg har dog haft en overvejelse om at skrive til ham her d. 23 august for at skrive, at det nu er et år siden han slog op. Jeg har slet ikke snakket med ham i et år, så det ville sådan været sjovt at minde ham om.
Mine venner og veninder har altid sagt, at han aldrig har været så god ved mig, og nu er det bare min tur til at finde glæden igen. Og jeg er godt på vej. Jeg har fået nogle super dejlige venner, en ny bedste ven og bare fundet roen og trygheden igen. Jeg snakker stadig med mine efterskole veninder, som jeg håber, vil være der hele livet.
Anden lille update
Det er min fødselsdag. Jeg fylder 17 år. Jeg har fået nogle dejlige gaver indtil videre, og det er bare skønt! Jeg skal også i sommerhus med mine venner fra klassen, vi skal bare rigtig hygge! Dog er der en ting, der bekymre mig, men jeg må tage det, som det kommer.
HEJSA!
Jeg gør lige lidt reklame for min storebror. Han har startet en hjemmeside, hvor der er en masse forums, man kan deltage I og give sin mening. Den er enkel og overskuelig, og jeg synes, I burde tjekke den ud.
Siden hedder Gamersforum.dk, jeg selv derinde hedder Emilie.
Somme tider tænker jeg på, om øjnene virkelig er sjælens vinduer. Jeg mener.. come on.. sjælens vinduer?
Jeg selv elsker at kigge ind i andre øjne - men ikke for at se deres sjæl. Jeg kigger dem ind i øjnene for at se deres øjenfarve, hvilket jeg gør fordi, jeg mener, at det er vigtigt at vide, hvis man vil kende personen virkelig godt. Udover det er det også bare utroligt, at farverne spiller så utroligt sammen. Der kan være så mange slag blå, grøn, brun etc. som bare smelter ind i hinanden som en eksplosion. Noget andet interessant er, at begge mine forældre har blå øjne, men jeg har denne farve. (Du henvises til billedet i venstre side af teksten) Min mor siger, at min oldemor havde den farve øjne. Min bror har også sådan nogle farver, jeg vil dog sige, at hans hælder mere over til den grønne side end den brune.
Der er en del mennesker, der siger, at mine øjne er brune, men det er jo ikke helt rigtigt. Det hele kommer også an på lyset. Nogle gange kan de virke mere grønne andre gange brune. Jeg selv elsker min øjenfarve. Mine øjne er også det eneste, som jeg virkelig kan lide ved mig selv.
Jeg har skrevet nok om øjen nu.
En lille update fra mig kommer nu, da det er omkring et måned siden sidst.
Jeg har været i Sverige. Jeg har været i Danmark. Jeg har været hjemme hos en veninde og en meget god ven. Jeg har også været i København. Været sammen med klassen og læst bøger. Jeg har sunget og danset. Jeg har bare hygget mig rigtigt.
Jeg tror, at de fleste kvinder i Danmark har læst bladet SKØN, der lægger tilgængeligt gratis i Matas butikkerne rundt omkring i landet. I sidste magasin nr. 115/Juni 2014 på side 47 dukkede en model op, hun havde brunt hår, røde læber og med hænderne nede i en hvid buksedragt. Det der var så særligt ved denne model: Hun var super tynd! Hun lignede et skellet med skin. Matas har efterfølgende trukket deres blade tilbage, men jeg sidder faktisk med et af bladene her hos mig nu. SKØN hylder den naturlige kvindekrop, det skriver SKØN i hvert fald selv på deres facebook side, men lige præcis denne model hylder ikke den naturlige kvindekrop. Hvis jeg skal være ærlig, så lå jeg ikke mærke til hende, da jeg første gang så bladet i gennem. Jeg håber bare, at de næste gang tager et tjek på deres modeller/billeder, for at se om de er naturlige.
Mr. Darcy: Miss Elizabeth. I have struggled in vain and I
can bear it no longer. These past months have been a torment. I came to
Rosings with the single object of seeing you… I had to see you. I have
fought against my better judgment, my family’s expectations, the
inferiority of your birth by rank and circumstance. These things I am
willing to put aside and ask you to end my agony.
Lizzie: I don’t understand.
Mr. Darcy: I love you. Most ardently. Please do me the honor of accepting my hand.
Lizzie: (after a pause) Sir, I appreciate the struggle you have been
through, and I am very sorry to have caused you pain. Believe me, it was
unconsciously done.
Mr. Darcy: Is this your reply?
Lizzie: Yes, sir.
Mr. Darcy: Are you… are you laughing at me?
Lizzie: No.
Mr. Darcy: Are you rejecting me?
Lizzie: I’m sure that the feelings which, as you’ve told me have hindered your regard, will help you in overcoming it.
Mr. Darcy: Might I ask why, with so little endeavor at civility, I am thus repulsed?
Lizzie: And I might as well enquire why, with so evident a design of
insulting me, you chose to tell me that you liked me against your better
judgment.
Mr. Darcy: No, believe me, I…
Lizzie: If I was uncivil, then that is some excuse. But I have other reasons, you know I have.
Mr. Darcy: What reasons?
Lizzie: Do you think anything might tempt me to accept the man who
has ruined, perhaps forever, the happiness of a most beloved sister? Do
you deny it, Mr. Darcy? That you separated a young couple who loved each
other, exposing your friend to the censure of the world for caprice and
my sister to its derision for disappointed hopes, involving them both
in misery of the acutest kind?
Mr. Darcy: I do not deny it.
Lizzie: How could you do it?
Mr. Darcy: Because I believed your sister indifferent.
Lizzie: Indifferent?
Mr. Darcy: I watched them most carefully and realized his attachment was deeper than hers.
Lizzie: That’s because she’s shy!
Mr. Darcy: Bingley too is modest and was persuaded she didn’t feel strongly.
Lizzie: Because you suggested it!
Mr. Darcy: I did it for his own good!
Lizzie: My sister hardly shows her true feelings to me. (silence) I suppose you suspect that his… his fortune had some bearing…
Mr. Darcy: No, believe me I wouldn’t do your sister the dishonour, though it was suggested…
Lizzie: What was?
Mr. Darcy: (after a pause) It was made perfectly clear an advantageous marriage…
Lizzie: (enraged) Did my sister give that impression?
Mr. Darcy: No, no! No, there was, however, I have to admit, the matter of your family…
Lizzie: Our want of connection? Mr. Bingley didn’t seem to vex himself about that…
Mr. Darcy: No, it was more than that.
Lizzie: How, sir?
Mr. Darcy: It was the lack of propriety shown by your mother, your
three younger sisters, and even, on occasion, your father. (thunderclaps
are heard, Lizzie is obviously hurt) Forgive me. You and your sister I
must exclude from this.
Lizzie: And what about Mr. Wickham?
Mr. Darcy: (moves closer) Mr. Wickham?
Lizzie: What excuse can you give your… your behavior towards him?
Mr. Darcy: You take an eager interest in that gentleman’s affairs.
Lizzie: He told of his misfortunes…
Mr. Darcy: Oh yes, his misfortunes have been very great indeed.
Lizzie: You ruined his chances and then you treat him with sarcasm.
Mr. Darcy: So this is your opinon of me? Thank you for explaining so
fully. Perhaps these offences might have been overlooked had not your
pride been hurt…
Lizzie: My pride?!
Mr. Darcy: …by my honesty in admitting scruples about our
relationship. Could you expect me to rejoice in the inferiority of your
circumstances?
Lizzie: And those are the words of a gentleman. From the first moment
I met you, your arrogance and conceit, your selfish disdain for the
feelings of others made me realize that you were the last man in the
world I could ever be prevailed upon to marry.
Mr. Darcy: (leans in, looks at Lizzie for a long time as if about to
kiss her) Forgive me, madam, for taking up so much of your time.
Jeg har haft fri omkring en uge, og jeg kan ligeså godt være ærlig. Jeg keder mig. Jeg keder mig virkelig meget. Jeg har ingen idé om, hvad jeg skal lave. Jeg har ikke tålmodighed til at ligge ude og slikke sol. Jeg kan ikke ligge ned hele dagen, for hvis jeg gør, får jeg ondt i ryggen. En del af veninderne er stadig på efterskole, dog er de snart færdige, men der er stadig et godt stykke tid til. Jeg har været ude og løbe flere gange, men det er begrænset, hvor langt jeg kan løbe. Jeg har lyst til sødesager, og så tænker jeg på at bage, men jeg ved ikke, hvad jeg skal bage. Jeg tænker på at tegne, men jeg ved ikke hvad, jeg skal tegne. Jeg tænker på at tage ud og shoppe, men så kommer jeg til at bruge penge, som jeg ikke har råd til at smide væk.
Jeg kan mærke, at det bliver en MEGET LANG sommerferie, da der ikke er så mange planer - hvilket jeg nok skal blive glad for alligevel. Jeg skal til Sverige, jeg skal noget med familien på fredag, jeg skal holde min fødselsdag og være sammen med veninderne fra efterskolen. Men indtil videre så keder jeg mig ret meget, men måske bliver det bedre hen ad vejen? Jeg tænker hellere for lidt at lave end for meget, når man har ferie.
Over 2000 visninger på min blog. 0 faste læsere. Mennesker der kigger på denne blog engang imellem ved uheld eller bare af ren nysgerrig, vil jeg gerne sige tak til.
Jeg har ikke rigtigt fortalt, hvorfor jeg skriver blog, eller hvorfor jeg skriver om disse ting, og jeg synes, at I fortjener en forklaring.
Gennem mit liv har der været udfordringer - ligesom alle andre mennesker på denne store, grønne og blå jord. Jeg har været trist utallige gange, jeg har smilet millioner af gange, og jeg har fået andre til at smile, hvilket er noget, jeg mener, er en af de vigtigste ting, man kan gøre for andre. Et smil kan gøre så meget.
Jeg startede med at skrive blog i 8. klasse. Det var en trist blog med en masse uhyrlige tanker, dette fortsatte i 9. klasse, hvor den for alvor blev opdaget, og der blev sat en stopper for det. Jeg startede op igen med denne blog. Bloggen her har triste øjeblikke, men den skaber også et godt indblik i livet - efter min egen mening.
Det jeg vil med denne blog:
Jeg vil skabe en helhed mellem os mennesker
Dele mine tanker og oplevelser
Være heldig med at hjælpe andre
Vise at du ikke er alene i verden med disse tanker
Jeg ved ikke, hvem det er, der læser min blog. Jeg ved bare, at der må være nogle, der gør. (Dog ved jeg, at nogle fra min klasse læser min blog)
(Ville også lige informere jer om, at jeg har sommerferie, så det er bare dejligt)
Anden update herfra
Jeg er begyndt at tænker mere over min krop/vægt. Jeg er begyndt at lave mere motion - jeg tænker også, at det er ved at være sommer, og det skader ikke at være for alvor klar til sommer solen. Jeg har også være i mine bikinier, men jeg kan godt fornemme, at jeg nok skal have fat i en ny, fordi jeg ikke var så køn i de andre. Problemet med dem jeg har nu, er at i den ene, kan jeg bedst lide underdelen, og ved den anden, kan jeg bedst lide overdelen. Jeg skal have fat i en, hvor jeg kan lide både det øverste og det nederste - og som sidder godt. Det bliver en krig.
Kender I det, når en person som man har en stor tillid til, siger noget, der kommer helt bag på en?
Det med at personen har en pligt til ikke at sige sådan nogle ting, men laver en udtagelse for at lære en nogle vigtige ting i livet? - Jeg kender det, eller jeg har for nylig fået kendskab til det.
Jeg har en god ven, som jeg snakkede med for nylig. Vi snakkede om personlighed, og personer vi kendte generelt. Pludselig siger han noget, der kommer helt bag på mig. Han fortæller mig, at han synes, at den og den person er en bitch, og at man ikke kan se, hvem de er som person, fordi de dækker sig ind i så meget make-up. Jeg var virkelig mundlam! Det var slet ikke noget, som jeg havde set komme. Men jeg var glad for, at han kunne sige sin mening, da den både gjorde mig glad, men også bevist om, hvor tæt man kan være med andre mennesker. At man kan fortælle dem ting, der ligger en tæt til hjertet, og at de så lytter.
“The truth is, everyone is going to hurt you. You just got to find the ones worth suffering for.” - Bob Marley
Jeg ved ikke hvorfor eller hvordan, men der er så mange mennesker ude i verden, der ikke har bedre ting at give sig til end at snakke grimt om andre. Rygter spredes som en steppebrand, det går så utrolig hurtigt! Ting man siger i fortrolighed, det bliver sagt videre, hvis man ikke passer nok på, med hvem man fortæller de ting. Der er ingen, der bryder sig om at blive bagtalt eller spredt rygter om. Der er ingen, der kan lide at høre negative ting som ikke passer om en selv. Har igen mennesker i denne verden en opfattelse af, hvad der må siges videre, og hvad der ikke må? Hvem kan man overhovedet regne med i sidste ende? Jeg ved, at der er så mange mennesker, der lever af sladder - selv min mor gør, når hun fortæller alt om, hvad hendes børn laver. Men hvorfor er det nødvendigt? Jeg mener, at det engang i mellem er okay, men det skal ikke gå ud over andres lykke. Jeg er selv en person, der godt kan lide sladder, men jeg tager for det meste tingene med et gram salt. Det er ikke alt i denne verden, der er rigtigt, og man skal altså være kritisk i den her verden.
Mit håb er, at andre mennesker der har læst min blog, måske tænker en ekstra gang over de ting, som de får at vide fra andre.
Hold da op hvor er det varmt udenfor! Det er omkring de 20 grader, og jeg kommer til at svede som en gris - ved godt at de ikke sveder. Solen er så varm, at jeg er nød til at ligge under vores røde paraply, da vi ikke har en parasol. Græsset er næsten så haveartigt, som det kan være. Fuglene synger højt. Blomsterne har masser af farve. Desuden kommer min 17 års fødselsdag snigende. Jeg regner med, at invitere nogle af vennerne med hjem til kagemand/vandbakkelse.
Én ting jeg dog ikke har gjort endnu, det er, at have haft bikini på. Jeg ved ikke lige, hvornår det bliver - eller om det overhovedet bliver. (Vil gerne sige, at min blog skal handle mindst muligt om skolen, men jeg skal op til mundtlig årsprøve i matematik torsdag)
Jeg har været en del sammen med en af mine venner fornyeligt. Det har været virkelig hyggeligt! Jeg synes bare, at jeg har fået et helt nyt indblik i en anden familie, hvilket er noget, som jeg virkelig har nydt. Det er altid spænende at se ind i andres liv. Opdage nye ting. Nye måder at gøre ting på.
Jeg ved, at det har været en uge siden, at jeg har skrevet blog, men måske er det en god ting - jeg skriver for det meste også, når der er problemer, eller når mit hoved er ved at eksplodere af tanker. Lige pt. synes jeg, det går ret godt.
Hvad hedder det, når man ligger i sin seng, med sine bamser, uden et eneste smil?
Det er i hver fald det, som jeg laver lige nu.
Hvordan er det, ikke at have kontakt til jorden?
Har man været oppe at flyve, så er det en af de måder, man ikke har haft direkte kontakt til jorden på.
Har man følte så meget for en person, at personen var det eneste, der holdte en nede på jorden, kan vi godt sige, at det er endnu en måde.
At blive løftet som en prinsesse, en engel, gør også, at man ikke har kontakt med jorden, man har derimod kontakt med personen, man har tillid til, der løfter en.
At blive løftet er befriende. Man har ikke længere kontakt med jorden mere. Man skal ikke længere bære sin egen vægt, der er en anden, der gør det for en. Det er en af de bedste følelser, som jeg synes, man kan opleve.
Det er meget lang tid siden, at jeg har været til fest. Måske et år, måske mere. I weekenden var jeg så til en fest, jeg var meget imod at gå til. En pige fra klassen holdte 18 års, og jeg var inviteret - ligesom de andre fra klassen var. Jeg var meget imod at komme til festen efter alt det i forrige weekend, men jeg blev overtalt. Både af venner men også af familie der mente, at det var en god idé at være mere social med klassekammeraterne.
Aftenen startede fint ud. Jeg havde tidligere på dagen være til "Stafet for livet" for at støtte kræftensbekæmpelse sammen med nogle af mine venner.
Men jeg kom så til festen, hvor vi fik noget mad og noget is til dessert. Jeg drak lidt øl og lidt andet, jeg fik snakket en del og ja.. danset, sunget - alt det der følger med. Alt gik dog galt sidst på aftenen, og jeg vidste, at det var min tid til at komme hjem. Der skete en del, som ligger mellem mig og personen, og det er ikke noget, som jeg har lyst til at dele. Jeg ved bare nu, at jeg er nød til at følge min mavefornemmelse på sådanne nogle ting. Jeg har lært en masse ting, som jeg kan bruge videre i fremtiden, og jeg ved mere om, hvordan man takler sådanne situationer.
Jeg ved, at få ting kan ødelægge et venskab, og nogle gange kræver det en lille ting, at få det på rette kurs igen.
Hvis folk holder nok af hinanden, kan intet skille dem ad. Det er en ting, som jeg har læst i dag.
Ting kan gå så galt, og alle kan blive utrolig kede af det, men hvis man holder nok af hinanden, skal det ikke ødelægge det bånd, som man har brugt så lang tid på at bygge op. Jeg vil virkelig gerne takke for en dejlig dag. Dog er der nogle tråde, som skal vikles ud.
Som sagt så har jeg mistet en af mine gode venner på grund af noget rod, som jeg fik lavet. Hvilket også vil sige, at der nu er en mindre til at læse min blog, en mindre at tale med og en mindre at snakke personligt med. Jeg kan ikke kigge ind i de blå øjne mere, jeg kan ikke få et ord i af munden. Det gør ondt - virkelig ondt inden i.
Jeg ved ikke, hvad mine læsere tror om mig. Jeg ved, at min blog har været ret dramatisk på det seneste, men jeg er ikke død. Jeg kender mig selv nok til at vide, at jo, jeg kunne finde på at skade mig selv, men jeg er også bevidst om, at det i dette tilfælle ikke var det rigtige at gøre. Jo jeg har/har været meget nede og har haft det som Palle alene i verden, men jeg ved også, at jeg har en masse veninder, som jeg kan skrive til, hvis alt er sur og hårdt - som livet er engang imellem.
Inden i er et stort sort hul, der fylder det hele i min krop. Jeg føler mig så ensom og fortabt, og alt dette på grund af et meget stort tab. Så min blog får nok den helt store tur den kommende tid. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive mine følelser. Jeg ved ikke, hvordan det hele skal ende. Jeg ved ikke, om jeg har gjort det rigtige.
Jeg har det som om, der er noget inden i mig, der spiser mig indvendig, og som der graver og spiser af mit kød, indtil der kun er knogler og skin. Jeg er ikke så vild med øjenkontakt lige pt. for så har jeg det bare med at smile udvendigt, men indvendigt er jeg ved at dø langsomt. Jeg har ikke brug for, at der er nogen, der skælder mig ud. Jeg har bare brug for et kram og nogle dybe vejrtrækninger og noget tid.
Jeg har aldrig i min vildeste fantasi troet, at det skulle ende på denne måde. At jeg først opdager det nu, er bare en træls situation. Jeg har såret en person så meget, at vi nu ikke kan snakke sammen på samme måde, som vi har gjort. Den person som jeg har haft hurtigst tillid til, er der ikke mere. Jeg håber en dag, at vi kan snakke sammen igen, for jeg ved, at dette kommer til at være en smertefuld rejse. Jeg kommer til at savne alt. Han var faktisk blevet min bedste ven, og jeg lod set ikke mærke til det, jeg havde for travlt med alt mulig andet, jeg ødelagde det hele i stedet. Undskyld. Undskyld for alt.
Jeg håber det bedste for dig, for du er en virkelig fantastisk og sød dreng. Jeg håber, at vi en dag kan snakke sammen sådan rigtigt igen, for jeg ved, at jeg kommer til at savne det utrolig meget. Ligegyldig hvor vi står lige nu, så vil jeg holde af dig hele vejen igennem. Rom blev ikke bygget på en dag, og ting tager tid. Men når alt dette, forhåbentligt, går over, vil jeg glæde mig til at snakke med dig om alt endnu engang, for vi har så mange tanker, der er ens, og vi har så meget tilfælles.
Der har været ret meget gang i min blog i denne tid. Jeg har været i gennem noget, sammen med nogle af de personer, som betyder allermest for mig.
Jeg har trukket en veninde i gennem dette, for at kunne få vejledning, jeg har haft en bekymret familie og en bror, der har prøvet alt for at få mit humør op, hvilket har hjulpet en del. Min bror er en dreng, der altid vil elske mig, uanset hvad der sker. Han vil altid stå lige bag mig, med det samme smil igen og igen og igen. Han vil altid kramme mig så hårdt, at jeg ikke vil kunne trække vejret. Han er der, og han er min helt egen storebror. Men vi har vel begge noget af det samme i os, så det er vel ikke så underligt, at vi har det bånd, som vi har.
Jeg har også været i sang humør, mest fordi det hjælper mig med mine følelser generalt så..
Jeg ringede grædende til min veninde i går. Jeg havde virkelig brug for at snakke med en, som gad at lytte til mig, og som måske forstod mig lidt mere. Hun er min bedste veninde, og jeg er heldig at have hende som veninde. Jeg har altid givet råd i kærligheden til hende, jeg har altid kommet op med noget poetisk, men i går var det mig, der havde brug for råd. Hun blev så ked af det og bekymret - men det hjalp jo heller ikke, at jeg græd samtidig. Hun kunne ikke rigtig give nogle råd, men hun kom med en masse teorier om, hvad der nu skulle ske. Hun fortalte mig, at det nok skulle gå - hun beroligede mig.
Jeg gik meget tidligt i seng i går, og jeg vågende op klokken fem til 12 beskeder, 10 fra en person som selv havde brug for råd og hjælp. Jeg har ikke smilet siden i går, og hver gang jeg står foran spejlet og prøver at presse et smil ud, kommer jeg kun til at græde. Jeg har ikke snakket med mine forældre, de tror, at jeg er sur - hvilket jeg jo ikke er, jeg er måske bare lidt ked af det. Jeg ved ikke, om de ting som jeg tænker på, er løst eller ej, men det ændre ikke på, at jeg har et stort sort hul i maven. Jeg kan ikke spise, og jeg har bare lyst til at kaste op - ikke som i kvalme, men som i med vilje.
Jeg skal til fødselsdag i dag hos min kusine, jeg ved ikke helt, hvordan jeg overlever i dag. Jeg kan bare ikke trække vejret ordentligt. Jeg ved udmærket godt, at jeg selv har skabt mine problemer, og at jeg på et tidspunkt, skal se dem i øjnene, men jeg kan bare ikke endnu. Jeg vil ikke endnu.
Piger er snedige
piger er snu
piger knuser hjerter
piger har lus
Pas nu på, for hjerte kan brække
piger har evnen til at snakke
Vi lever i en verden, hvor der altid er en vinder og en taber. I dette tilfælde er det mig, som er taberen, men også det tilfælde, hvor der ikke rigtig er nogen vinder. Jeg er en person, som ikke burde have evnen til at snakke. Jeg burde holde at for mig selv og grave mig min egen grav. Jeg er ked af det hele, som jeg har gjort og kommer til at gøre. Jeg ønsker ikke at flå noget i stykker, jeg ønsker så mange ting. Jeg har bare lyst til at skyde mig selv - så simpelt er det. Jeg vil ikke skabe splid og had. Følelsen når en af de person som man elsker aller højest hader en er ubeskriveligt! Jeg står på en båd, hvor jeg kan vælge at blive på eller drukne, og jeg vælger det sidste.
Jeg vil ikke længere snakke med de personer, som jeg gør ondt. Kun når der er nødvendigt. Jeg vil ikke gøre det til en større ting, end det reelt er, jeg kan bare ikke mere. Jeg tager taber-hatten på, og så må det være, som det er.
Kun fantasien sætter grænser - dette er det, som man siger. Men når fantasien løber løbsk, kan det gå ud over andre. Rygter spredes som skovbrænde, og der er nogle, der kan komme galt af sted. Der bliver snakket rundt i krogene, og det er noget, som de fleste oplever. Der bliver snakket rundt omkring på skolen om mig. Jeg hører ting, og det er nogle ting, som helst ikke skulle gå rundt om mig. Heldigvis har jeg nogle venner, som kan fortælle mig de ting. Jeg takker.
Man skal være virkelig forsigtig med det, som man går rundt og siger om andre, for det er slet ikke sikkert, at det er rigtigt. De fleste vil også gerne vide, hvad der bliver sagt om en.
Desuden er jeg begyndt at snakke mere med en af mine venner, og det er faktisk virkelig rart - jeg vil dog sige, at det er svært at få personen til at tale om personlige ting, men det kommer nok hen ad vejen.
Udover det så snakker jeg mindre med en af mine andre venner, hvilket ikke er så godt. Jeg håber bare, at jeg i fremtiden kommer til at snakke med personen lidt mere. Men det må tiden vise. Det er jo ikke fordi, vi ikke er venner mere.
Hvis jeg skal være hudløs ærlig, så har jeg aldrig oplevet kærligheden og venskabet så vanskeligt som nu. Kærlighed og venskab kommer til at såre en hen ad vejen, og der vil altid være en taber. Det kender jeg for godt fra min eget liv med mine forældre. Vi ved alle, at der altid er et valg, og at vi må vælge det rigtige for os selv og vores omgivelser. Vi skal tilpasse os, som de mennesker vi er. Det kommer til at koste en masse energi, og det kommer til at gøre virkelig ondt, men det kan måske også komme til at være den bedste ting for begge partere.
Kærlighed
Kærlighed er en af de ting, der virkelig kommer til at gøre ond på en. Både i fortiden, nutiden og fremtiden. Kærligheden er overalt omkring os. Hos familien, vennerne og fortidens-, nutiden- og fremtidens kæreste. Det er noget af det, som bygger os op indeni, men som hurtigt kan ødelægge alt. Det er noget, som vi kan blive lykkelige af, og noget som vi kan blive ulykkelige af, og det er her, hvor man skal gøre op med sig selv, om man vil leve livet med den kærlighed, der kan komme til at gøre ondt i fremtiden.
Venskabet
Venskabet mellem en dreng og en pige har det formål - altid at gå galt. Der vil altid være en af de to personer, som kommer til at føle lidt ekstra, og det kan komme til at ødelægge alt. Her må begge personer tænke på, at hvis man holder nok af personen, så burde det ikke ødelægge venskabet.
Vil man gå videre med venskabet, eller vil man sætte det på spil? Min personlige mening er, at begge skal være glade, men vi ved, at den ulykkelige kærlighedshistorie altid ender galt. Jeg ville ønske, at man bare kunne prøve at fastholde venskabet.
Der vil altid dukke et dilemma op, men husk nu - for guds skyld - at passe på hinanden. Det er to hjerter, to personer, der er i spil her. Det er glædelig minder, der bliver sat på spil. Dette kan både blive til en spirerne blomst, men det kan også blive til at hav af tårer.
Noget jeg ved er, at jeg altid vil være glad for dig, og de ting som vi har og har haft sammen.
Dette er faktisk også den overskrift, som jeg brugte i min dagbog i går. Nogle fra klassen og jeg var ude ved Kristian i går. Han bor stort og flot. Han har en dejlig familie, og jeg kunne virkelig mærke i går, hvor godt de har det sammen. Jeg kom til at tænke på min egen familie hen ad vejen, om hvordan de er skilt, og jeg blev overraskende ked af det. Det hele påvirkede mig på en besynderlig måde. Jeg havde bare ønsket om, at det var mig, eller at jeg bare kunne tage derud, når jeg havde lyst. Jeg ved ikke helt, hvad der gik af mig i går. Det var meget hyggeligt, det var ikke det. Jeg blev bare så ked af det helt ind til hjertet, og jeg fik virkelig ondt indeni. Det har overhovedet ikke noget med Kristian eller hans familie at gøre, men jeg ved ik.. Der skete bare noget med mig.
Jeg ved, at vi mennesker har forskellige evner, og at vi har forskellige slags familier. Problemet er bare, at jeg tit stræber efter det, de andre har. Det er ikke godt for en, da man skal lære at acceptere sit liv, som det er. Man skal gøre det i livet, som gør en glad. Man skal ikke tænkte på det, som andre tænker på. Man skal ikke være en person, som man ikke er, man skal være sig selv.
Men ud over det, så har jeg lært en person mere at kende, og jeg er så heldig at være endnu en bedste veninde.
Vi lever i en verden, hvor vi skiller tingene ad med ord. Kage er noget man spiser, det er noget, der helst gerne må være sukker i, det er noget de fleste mennesker elsker - om det så er brunkage eller drømmekage. Ordet familie er de personer, som har set en vokse op, det er nogle der støtter en gennem livet, de elsker en og passer på en. Indenunder ordet venner ser man bånd der knyttes. Det er personer, som elsker en, for den man er, som respekterer en. De for en til at føle sig speciel og ønsket ligesom ens familie.
Min bror og jeg har altid været som hund og kat. Vi har altid skændes, men det er ikke noget, som vi kan længere. Min bror flyttede hjemmefra her i januar, så nu er det bare mig. Men lige siden han flyttede, har vores bånd blevet stærkere. Når vi kører i bilen sammen, så er vi begyndt at synge sammen, vi snakker om alt - især om kærlighed. Vi deler ting nu. Vi snakkede om kærester, flirter, sex og om at putte i dag. Det er noget, som jeg er glad for, at vi kan snakke om sammen. Det er virkelig bare det bedste.
Aske har fået en ny trøje, hvilket er noget stort, han får aldrig nyt tøj. (Virkelig random)
Det har lige været Eurovision. Jeg så det sammen med ni personer fra min klasse. Det var virkelig hyggeligt, og jeg var meget glad for, at jeg tog med til det. Så tak for det venner!
En lille pige kom til verden den 4. august klokken 1.43. To dage over terminen. 2370 gram, 47 cm lang. Fødslen var meget kort, og hun var en frisk lille baby.
Denne baby er mig. I dag er jeg nu en pige på de ca 50 kg og 1,67 høj.
Tiden går hurtigt. Jeg fylder snart 17 år, det er et år fra selvbestemmelse. Et år fra kørekort. Og pludselig er jeg 19, og så kan jeg komme til at opleve noget måske finde kærligheden.
Jeg er teenager, hvilket betyder, at andres meninger betyder meget for mig. Jeg går mere op i mit ydre, jeg bruger længere tid foran spejlet. Jeg prøver at holde vægten og spise en smule mindre, dog ikke for at sulte mig selv, men for at gøre mig selv lykkeligt. Min vej at leve handler om at være lykkelig - om det er på den ene måde eller på den anden. Jeg prøver at leve op til de forskellige normer og krav, som vores samfund stiller, men jeg ønsker også at være mig selv. Jeg ønsker mig så dybt ind til hjertet, at jeg kan være et forbillede for andre, jeg brænder virkelig for at kunne være noget stort en dag. Jeg ønsker mig en familie, der elsker mig ufatteligt højt. Jeg stiller enormt mange krav til mig selv, og det er virkelig noget, jeg gerne vil kunne leve op til. Tiden går langsomt i nuet. Jeg føler, at jeg ikke rigtig kommer nogle vejne, men på længere sigt, går det alt for hurtigt. Tiden må vise min skæbne. Det her noget, som jeg tit skriver om, fordi jeg ved, at det er noget, som jeg bestemt tænker på virkelig virkelig tit. Jeg er bange for at gøre noget forkert, og jeg er bange for, at jeg ikke gør det godt nok. Jeg håber andre der ude, har det en smule som mig. Det er altid rart, når man ikke er alene om tingene. Vi alle ønsker en lys fremtid, men vi ved også, at der altid er nogle, som ikke klare den,
Jeg har lige en lille tilføjelse...
Det ydre betyder meget for mig, da jeg kigger på mig selv mange gange i løbet af dagen. I spejlet, i computer skærmet, i vinduerne og i vandet. Jeg er tilfreds med, hvordan jeg ser ud, og det håber jeg virkelig andre kan acceptere. Andres meninger betyder også noget for mig, men det er ikke noget, som jeg normalt tager til mig. Jeg er jo, den jeg er. For godt et år siden fik jeg farvet mit hår. Jeg gjorde det for at kunne starte forfra. Folk siger, at mit hår er rød, men det er det bare ikke i mine øjne. Jeg hader når andre siger, at mit hår er rød. Det er aldrig fedt, når andre siger, at det er rødt, da det er en farve, som ingen kan lide. I dag fik jeg endnu engang at vide, at mit hår er rødt. Jeg bliver sur og virkelig ked af det indeni. Så nu går overvejelsen på, om jeg skal farve det igen til næste skole år. Evt. en mørkebrun da mit hår ikke er så god til at modtage afblegning.
Alle har noget, som de ønsker at ændre. Jeg vil gerne ændre min krop. Jeg drømmer om at ligne en, der kunne vinde Miss Denmark. Jeg ville ønske, at jeg smallere, havde længere og tykkere hår, havde en større barm.. Du ved.. De ting som drenge godt kan lide. Men det har jeg ikke. Jeg hader bare min krop mere og mere. Min mor sætter mig også på vitamin piller snart.
Nej, jeg er ikke klar. Jeg skal lige i bad og derefter i min tøj. Make-up og hår skal også sidde rigtigt. Min bonussøster skal konfirmeres i dag. Hun er meget spænd og glæder sig virkelig meget. Hun skal holde konfi sammen med min kusine, så det bliver spændende, hvordan det kommer til at forløbe. Jeg har lagt hendes make-up og neglelak. Så det ser bare godt ud!
Jeg har ret travlt i de her to uger. Jeg var til konfi i går, jeg skal i dag, jeg skal til 80 års næste lørdag og endnu en konfi søndag. Desuden har jeg lektierne, som jeg skal have lavet.
I fredags var jeg i biograften med 5 af mine klassekammerater. En af drengene, Morten, havde en masse gavekort, som han gerne ville dele med os, så ja.. vi fik lov til at tage med. Vi så pompeii, den var faktisk rimelig god. Jeg sad ved siden af Aske, hvor jeg nok, en del gange, prikkede til ham, for at kunne snakke og kommentere. (Træls som jeg nu er :D )
Det var virkelig hyggeligt. Det er ikke en aften, som jeg kommer til at glemme så hurtigt. Desuden fik jeg også en knoppers for at tage med, hvem kan dog sige nej til en knoppers!?
.jpg)
