mandag den 2. april 2018

Skønhed - indre


Tema | Den perfekte krop
Det første billede viser to reklamer. Victorias secret “love my body” vs. Dove “Real beauty”. Jeg tager temaet op, fordi jeg så programmet “De perfekte piger” og andre programmer på DR tv, som omhandler skønhedsidealer og dvs. krav, som vi stiller os selv. Jeg kunne så meget sætte mig ind i det, som pigerne i programmet snakkede om. Jeg har lyst til at tage tilbage i tiden og holde om mit yngre jeg, og fortælle hende at det nok skal gå. At hun kommer til at være ked af sin krop, fordi den ikke lever op til forestillingen om den perfekte krop. Jeg ærgrer mig på hendes vegne, at hun gennem sit teenages- og ungdomsliv, skal have det skidt med sig selv, hade sin krop. At hun generelt kommer til at brug alt for meget tid på at leve op til fjollede idealer, andres forventninger og tanker omkring mig, min krop og person - i stedet for at omfavne sig selv med accept og kærlighed. ♥️ Det er så svært ikke at slå sig oveni hovedet, når man ser de smukke, tynde, solbrune kvinder på de sociale medier, da man også selv har drømmen om den krop. Vi er simpelthen nød til at ændre billedet af den perfekte krop. Det er så vigtigt at elske sig selv og sin krop, for ellers kommer man hurtigt til at bruge alt for meget tid på at hade sig selv♥️ en øvelse kunne være kompetence blomsten eller en lister over positive ting om dig og din krop. Fang de negative tanker og vend dem ♥️

Skønhed - ydre

Tjaa.. Konkurrencen er slut og Miss Denmark blev fundet.👑 Programmet miss perfect kører i fjernsynet, og jeg har “mixed feelings” omkring det hele. Jeg så deres søgen på deltager på Facebook, hvor jeg tænkte: “hvorfor ikke?”, men kan jo altid bare få et nej. Jeg skrev en ærlig mail til dem, hvor jeg fik vedhæftet nogle billeder af mig selv.
Jeg fik en mail tilbage, som I ser i overstående billede. Jeg tænkte: “hva?! Nu rabler det da for dem! Er der virkelig så få deltager, at jeg skal med til castingen? Hvad er det lige, jeg er gået ind til?!”😬
I mailen stof en masse om konkurrencen, hvad den gik ud på, hvad det var for noget, og hvad der skulle ske, hvis jeg skulle med til castingen. Ærligt fik jeg kolde fødder, og jeg tog ikke den lange tur til København, jeg valgte at blive hjemme i det jyske. 🌿

Jeg troede nok heller ikke selv, at jeg ville blive valgt som en af de 30 udvalgte. Jeg tror, at jeg meldte mig, for at se om jeg kunne få mere selvværd og selvtillid, at jeg måske kunne elske mig selv lidt mere. Jeg ser programmet nu, hvor jeg slet ikke ved, om jeg ville kunne passe ind. 🌸 Jo jeg elsker glimmer, lange kjoler man kun har på få gange i livet og lange vipper, som ville have været en vild chance at have, men samtidig er der så meget mere i det.
Regler omkring offentliggørelse af forhold, hvor høj skoen skal være, bikini billeder, den indirekte konkurrence om, hvem der har flest penge til at kunne designe et kostume.
 
 

søndag den 4. marts 2018

Forårskuller

Nogle personer i et fast forhold savner singlelivet, men når man står ude i kulden, så kommer man til at savne varmen. Jeg var i byen i går - ikke noget jeg gør så tit. Sidste jeg var afsted var til min venindes 20 års fødselsdag, og hun bliver 22 i år. Aftenen startede ud ved en kammerat, som havde fødselsdag, yderligere var jeg sammen med to andre fyre og en anden pige. Vi spiste aftensmad sammen, og senere fik vi lidt at drikke, hvor der så var stemning for at tage i byen. Vi kommer derned, og det går stille og roligt. Vi danser lidt alle sammen, og jeg kender selvfølgelig ikke særlig mange på klubben, så der er en masse ukendte ansigter. Jeg observerer henad vejen. Jeg ser alle fyre desperat skubbe og danse sig ind på deres bytte, mens man ser nogle veninder der egentlig bare vil danse sammen, og som slet ikke er interesseret. Det virker jo ikke rigtig som om pigerne er på jagt, hvis de var, så var nok større sandsynlighed for succes for begge parter. Det hele kommer til at virkelig så akavet og desperat fra fyren side. Hvor bliver den der old school romance af? Hvis der er en pige eller kvinde, som man ser på dansegulvet, og ser hende som noget særlig og specielt, og ikke bare et stykke kød, som kun kan bruges en gang, hvorfor kan man så ikke bare få udtrykt det på en anderledes måde end at være påtrængende? Hvorfor ikke få det overstået og spørg hende, om hun også har lagt mærke til dig? Om I måske skulle danse eller sætte ned og snakke? Hvem siger at ærlighed er skidt? Hvorfor ikke få vished, om man har en mulighed? Selvfølgelig er der forskellige grunde til, at man tager i byen, og hvad man gerne vil have ud af aftenen, men er det kærlighed, som man søger efter, tror jeg virkelig ikke, at det er tiltalende at være så påtrængende og aggressiv i sin måde at score på.  

tirsdag den 30. januar 2018

2018 - denne blog er meget gammel

Jeg har efterhånden haft denne blog i mange år. Nogle år har jeg blogget mere end andre - men man kan selvfølgelig heller ikke tvinge hjertet til at fortælle noget under tvang.
Min blogspot har været meget personlig, og har været som en online dagbog gennem meget af mit liv, trods jeg egenlig har en rigtig fysisk dagbog. Der har været kærestesorger, men også had og raseri. Triste og gode stunder. Jeg ville ønske, at min blog nåede lidt længere ud, for så ville det være en god nok grund til at fortsætte mit primære blogger liv her. Det er dog bare sådan, at livet går videre og teknologien ligeså. Jeg har blogget lidt på bloggers delight i noget tid nu. Den hedder Friefugle.

Denne blog jeg fortæller om indeholder alt. Kreative ideer, tanker, skønhed, mad. Den virker meget rodet, fordi jeg ikke rigtig har et "tema". Jeg kan bare ikke sætte tankerne i bås, og jeg kan ikke have så mange blogs på én gang, hvis selve blogger-siden ikke er indrettet til det. Hvis jeg nemt kunne skifte mellem blogsne, ville det være en helt anden sag. Derved skulle man ikke logge ind som forskellige bruger. Så kunne jeg også opdele det noget mere. En blog til det ene og blog til det andet. Jeg må ærlig indrømme, at jeg også bedre kan finde ud af blogspot/blogger, men måske det bare er et tilvendings spørgsmål.

Jeg sletter ikke denne blog foreløbig, da den har noget personlig værdi for mig. Den har en masse indlæg og en masse minder, da den rækker så langt tilbage. Jeg ville jo også bare gerne dele min blog/mine blogs med flere. Få en vished om andre også kunne bruge mine tanker, eller fortælle at man ikke er alene med tankerne.

Jeg håber da, at I vil kigge forbi den anden blog. Hvor længe den er til, ved jeg ikke. Jeg ved heller ikke helt om navnet Friefugle er noget særligt, men indtil videre bliver det sådan.

Jeg håber, at I alle er kommet godt ind i det nye år!