Jeg har bagt!

Matas bladet SKØN

Jeg tror, at de fleste kvinder i Danmark har læst bladet SKØN, der lægger tilgængeligt gratis i Matas butikkerne rundt omkring i landet. I sidste magasin nr. 115/Juni 2014 på side 47 dukkede en model op, hun havde brunt hår, røde læber og med hænderne nede i en hvid buksedragt. Det der var så særligt ved denne model: Hun var super tynd! Hun lignede et skellet med skin. Matas har efterfølgende trukket deres blade tilbage, men jeg sidder faktisk med et af bladene her hos mig nu. SKØN hylder den naturlige kvindekrop, det skriver SKØN i hvert fald selv på deres facebook side, men lige præcis denne model hylder ikke den naturlige kvindekrop. Hvis jeg skal være ærlig, så lå jeg ikke mærke til hende, da jeg første gang så bladet i gennem. Jeg håber bare, at de næste gang tager et tjek på deres modeller/billeder, for at se om de er naturlige. 

Stolthed og fordom. Min yndlingsscene.

Mr. Darcy: Miss Elizabeth. I have struggled in vain and I can bear it no longer. These past months have been a torment. I came to Rosings with the single object of seeing you… I had to see you. I have fought against my better judgment, my family’s expectations, the inferiority of your birth by rank and circumstance. These things I am willing to put aside and ask you to end my agony.

Lizzie: I don’t understand.

Mr. Darcy: I love you. Most ardently. Please do me the honor of accepting my hand.

Lizzie: (after a pause) Sir, I appreciate the struggle you have been through, and I am very sorry to have caused you pain. Believe me, it was unconsciously done.

Mr. Darcy: Is this your reply?

Lizzie: Yes, sir.

Mr. Darcy: Are you… are you laughing at me?

Lizzie: No.

Mr. Darcy: Are you rejecting me?

Lizzie: I’m sure that the feelings which, as you’ve told me have hindered your regard, will help you in overcoming it.

Mr. Darcy: Might I ask why, with so little endeavor at civility, I am thus repulsed?

Lizzie: And I might as well enquire why, with so evident a design of insulting me, you chose to tell me that you liked me against your better judgment.

Mr. Darcy: No, believe me, I…

Lizzie: If I was uncivil, then that is some excuse. But I have other reasons, you know I have.

Mr. Darcy: What reasons?

Lizzie: Do you think anything might tempt me to accept the man who has ruined, perhaps forever, the happiness of a most beloved sister? Do you deny it, Mr. Darcy? That you separated a young couple who loved each other, exposing your friend to the censure of the world for caprice and my sister to its derision for disappointed hopes, involving them both in misery of the acutest kind?

Mr. Darcy: I do not deny it.

Lizzie: How could you do it?

Mr. Darcy: Because I believed your sister indifferent.

Lizzie: Indifferent?

Mr. Darcy: I watched them most carefully and realized his attachment was deeper than hers.

Lizzie: That’s because she’s shy!

Mr. Darcy: Bingley too is modest and was persuaded she didn’t feel strongly.

Lizzie: Because you suggested it!

Mr. Darcy: I did it for his own good!

Lizzie: My sister hardly shows her true feelings to me. (silence) I suppose you suspect that his… his fortune had some bearing…

Mr. Darcy: No, believe me I wouldn’t do your sister the dishonour, though it was suggested…

Lizzie: What was?

Mr. Darcy: (after a pause) It was made perfectly clear an advantageous marriage…

Lizzie: (enraged) Did my sister give that impression?

Mr. Darcy: No, no! No, there was, however, I have to admit, the matter of your family…

Lizzie: Our want of connection? Mr. Bingley didn’t seem to vex himself about that…

Mr. Darcy: No, it was more than that.

Lizzie: How, sir?

Mr. Darcy: It was the lack of propriety shown by your mother, your three younger sisters, and even, on occasion, your father. (thunderclaps are heard, Lizzie is obviously hurt) Forgive me. You and your sister I must exclude from this.

Lizzie: And what about Mr. Wickham?

Mr. Darcy: (moves closer) Mr. Wickham?

Lizzie: What excuse can you give your… your behavior towards him?

Mr. Darcy: You take an eager interest in that gentleman’s affairs.

Lizzie: He told of his misfortunes…

Mr. Darcy: Oh yes, his misfortunes have been very great indeed.

Lizzie: You ruined his chances and then you treat him with sarcasm.

Mr. Darcy: So this is your opinon of me? Thank you for explaining so fully. Perhaps these offences might have been overlooked had not your pride been hurt…

Lizzie: My pride?!

Mr. Darcy: …by my honesty in admitting scruples about our relationship. Could you expect me to rejoice in the inferiority of your circumstances?

Lizzie: And those are the words of a gentleman. From the first moment I met you, your arrogance and conceit, your selfish disdain for the feelings of others made me realize that you were the last man in the world I could ever be prevailed upon to marry.

Mr. Darcy: (leans in, looks at Lizzie for a long time as if about to kiss her) Forgive me, madam, for taking up so much of your time.

24/7 en lang sommerferie

Jeg har haft fri omkring en uge, og jeg kan ligeså godt være ærlig. Jeg keder mig. Jeg keder mig virkelig meget. Jeg har ingen idé om, hvad jeg skal lave. Jeg har ikke tålmodighed til at ligge ude og slikke sol. Jeg kan ikke ligge ned hele dagen, for hvis jeg gør, får jeg ondt i ryggen. En del af veninderne er stadig på efterskole, dog er de snart færdige, men der er stadig et godt stykke tid til. Jeg har været ude og løbe flere gange, men det er begrænset, hvor langt jeg kan løbe. Jeg har lyst til sødesager, og så tænker jeg på at bage, men jeg ved ikke, hvad jeg skal bage. Jeg tænker på at tegne, men jeg ved ikke hvad, jeg skal tegne. Jeg tænker på at tage ud og shoppe, men så kommer jeg til at bruge penge, som jeg ikke har råd til at smide væk. 

Jeg kan mærke, at det bliver en MEGET LANG sommerferie, da der ikke er så mange planer - hvilket jeg nok skal blive glad for alligevel. Jeg skal til Sverige, jeg skal noget med familien på fredag, jeg skal holde min fødselsdag og være sammen med veninderne fra efterskolen. Men indtil videre så keder jeg mig ret meget, men måske bliver det bedre hen ad vejen? Jeg tænker hellere for lidt at lave end for meget, når man har ferie.

Hvorfor en blog? Hvorfor dette? Lille update

Over 2000 visninger på min blog. 0 faste læsere. Mennesker der kigger på denne blog engang imellem ved uheld eller bare af ren nysgerrig, vil jeg gerne sige tak til.

Jeg har ikke rigtigt fortalt, hvorfor jeg skriver blog, eller hvorfor jeg skriver om disse ting, og jeg synes, at I fortjener en forklaring.

Gennem mit liv har der været udfordringer - ligesom alle andre mennesker på denne store, grønne og blå jord. Jeg har været trist utallige gange, jeg har smilet millioner af gange, og jeg har fået andre til at smile, hvilket er noget, jeg mener, er en af de vigtigste ting, man kan gøre for andre. Et smil kan gøre så meget.

Jeg startede med at skrive blog i 8. klasse. Det var en trist blog med en masse uhyrlige tanker, dette fortsatte i 9. klasse, hvor den for alvor blev opdaget, og der blev sat en stopper for det. Jeg startede op igen med denne blog. Bloggen her har triste øjeblikke, men den skaber også et godt indblik i livet - efter min egen mening.

Det jeg vil med denne blog:

1. Jeg vil skabe en helhed mellem os mennesker 
2. Dele mine tanker og oplevelser 
3. Være heldig med at hjælpe andre 
4. Vise at du ikke er alene i verden med disse tanker 

 Jeg ved ikke, hvem det er, der læser min blog. Jeg ved bare, at der må være nogle, der gør. (Dog ved jeg, at nogle fra min klasse læser min blog)

(Ville også lige informere jer om, at jeg har sommerferie, så det er bare dejligt)

Anden update herfra 

Jeg er begyndt at tænker mere over min krop/vægt. Jeg er begyndt at lave mere motion - jeg tænker også, at det er ved at være sommer, og det skader ikke at være for alvor klar til sommer solen. Jeg har også være i mine bikinier, men jeg kan godt fornemme, at jeg nok skal have fat i en ny, fordi jeg ikke var så køn i de andre. Problemet med dem jeg har nu, er at i den ene, kan jeg bedst lide underdelen, og ved den anden, kan jeg bedst lide overdelen. Jeg skal have fat i en, hvor jeg kan lide både det øverste og det nederste - og som sidder godt. Det bliver en krig. 

  

Bitch?

Kender I det, når en person som man har en stor tillid til, siger noget, der kommer helt bag på en?
Det med at personen har en pligt til ikke at sige sådan nogle ting, men laver en udtagelse for at lære en nogle vigtige ting i livet? - Jeg kender det, eller jeg har for nylig fået kendskab til det.

Jeg har en god ven, som jeg snakkede med for nylig. Vi snakkede om personlighed, og personer vi kendte generelt. Pludselig siger han noget, der kommer helt bag på mig. Han fortæller mig, at han synes, at den og den person er en bitch, og at man ikke kan se, hvem de er som person, fordi de dækker sig ind i så meget make-up. Jeg var virkelig mundlam! Det var slet ikke noget, som jeg havde set komme. Men jeg var glad for, at han kunne sige sin mening, da den både gjorde mig glad, men også bevist om, hvor tæt man kan være med andre mennesker. At man kan fortælle dem ting, der ligger en tæt til hjertet, og at de så lytter.

“The truth is, everyone is going to hurt you. You just got to find the ones worth suffering for.” - Bob Marley

Mennesket i helhed

Jeg ved ikke hvorfor eller hvordan, men der er så mange mennesker ude i verden, der ikke har bedre ting at give sig til end at snakke grimt om andre. Rygter spredes som en steppebrand, det går så utrolig hurtigt! Ting man siger i fortrolighed, det bliver sagt videre, hvis man ikke passer nok på, med hvem man fortæller de ting. Der er ingen, der bryder sig om at blive bagtalt eller spredt rygter om. Der er ingen, der kan lide at høre negative ting som ikke passer om en selv. Har igen mennesker i denne verden en opfattelse af, hvad der må siges videre, og hvad der ikke må? Hvem kan man overhovedet regne med i sidste ende? Jeg ved, at der er så mange mennesker, der lever af sladder - selv min mor gør, når hun fortæller alt om, hvad hendes børn laver. Men hvorfor er det nødvendigt? Jeg mener, at det engang i mellem er okay, men det skal ikke gå ud over andres lykke. Jeg er selv en person, der godt kan lide sladder, men jeg tager for det meste tingene med et gram salt. Det er ikke alt i denne verden, der er rigtigt, og man skal altså være kritisk i den her verden.

Mit håb er, at andre mennesker der har læst min blog, måske tænker en ekstra gang over de ting, som de får at vide fra andre.

Sommer, sommer og sol

Hold da op hvor er det varmt udenfor! Det er omkring de 20 grader, og jeg kommer til at svede som en gris - ved godt at de ikke sveder. Solen er så varm, at jeg er nød til at ligge under vores røde paraply, da vi ikke har en parasol. Græsset er næsten så haveartigt, som det kan være. Fuglene synger højt. Blomsterne har masser af farve. Desuden kommer min 17 års fødselsdag snigende. Jeg regner med, at invitere nogle af vennerne med hjem til kagemand/vandbakkelse.
Én ting jeg dog ikke har gjort endnu, det er, at have haft bikini på. Jeg ved ikke lige, hvornår det bliver - eller om det overhovedet bliver.

(Vil gerne sige, at min blog skal handle mindst muligt om skolen, men jeg skal op til mundtlig årsprøve i matematik torsdag) 

Jeg har været en del sammen med en af mine venner fornyeligt. Det har været virkelig hyggeligt! Jeg synes bare, at jeg har fået et helt nyt indblik i en anden familie, hvilket er noget, som jeg virkelig har nydt. Det er altid spænende at se ind i andres liv. Opdage nye ting. Nye måder at gøre ting på. 

Jeg ved, at det har været en uge siden, at jeg har skrevet blog, men måske er det en god ting - jeg skriver for det meste også, når der er problemer, eller når mit hoved er ved at eksplodere af tanker. Lige pt. synes jeg, det går ret godt. 

Should we call it done?

Ingen kontakt til jorden

Hvad hedder det, når man ligger i sin seng, med sine bamser, uden et eneste smil?
Det er i hver fald det, som jeg laver lige nu.

Hvordan er det, ikke at have kontakt til jorden?

Har man været oppe at flyve, så er det en af de måder, man ikke har haft direkte kontakt til jorden på.
Har man følte så meget for en person, at personen var det eneste, der holdte en nede på jorden, kan vi godt sige, at det er endnu en måde.
At blive løftet som en prinsesse, en engel, gør også, at man ikke har kontakt med jorden, man har derimod kontakt med personen, man har tillid til, der løfter en.

At blive løftet er befriende. Man har ikke længere kontakt med jorden mere. Man skal ikke længere bære sin egen vægt, der er en anden, der gør det for en. Det er en af de bedste følelser, som jeg synes, man kan opleve.

Første fest i lang tid

Det er meget lang tid siden, at jeg har været til fest. Måske et år, måske mere. I weekenden var jeg så til en fest, jeg var meget imod at gå til. En pige fra klassen holdte 18 års, og jeg var inviteret - ligesom de andre fra klassen var. Jeg var meget imod at komme til festen efter alt det i forrige weekend, men jeg blev overtalt. Både af venner men også af familie der mente, at det var en god idé at være mere social med klassekammeraterne.

Aftenen startede fint ud. Jeg havde tidligere på dagen være til "Stafet for livet" for at støtte kræftensbekæmpelse sammen med nogle af mine venner.

Men jeg kom så til festen, hvor vi fik noget mad og noget is til dessert. Jeg drak lidt øl og lidt andet, jeg fik snakket en del og ja.. danset, sunget - alt det der følger med. Alt gik dog galt sidst på aftenen, og jeg vidste, at det var min tid til at komme hjem. Der skete en del, som ligger mellem mig og personen, og det er ikke noget, som jeg har lyst til at dele. Jeg ved bare nu, at jeg er nød til at følge min mavefornemmelse på sådanne nogle ting. Jeg har lært en masse ting, som jeg kan bruge videre i fremtiden, og jeg ved mere om, hvordan man takler sådanne situationer.

Jeg ved, at få ting kan ødelægge et venskab, og nogle gange kræver det en lille ting, at få det på rette kurs igen.