Jeg har det lidt som om, at jeg hører en sang?

100 mere visninger - og jeg har slået min rekord i sidevisninger på en blog! ♥♥

Holder du nok af mig?

Hvis folk holder nok af hinanden, kan intet skille dem ad. Det er en ting, som jeg har læst i dag.
Ting kan gå så galt, og alle kan blive utrolig kede af det, men hvis man holder nok af hinanden, skal det ikke ødelægge det bånd, som man har brugt så lang tid på at bygge op. Jeg vil virkelig gerne takke for en dejlig dag. Dog er der nogle tråde, som skal vikles ud.

I got my friends

Jeg har ikke rigtig haft en sang, som har passet til de ting, som jeg har kæmpet med op det seneste, men så dukkede denne op!

But at least I got my friends
Share a rain coat in the wind
They got my back until the end. 

♥♥♥

Hvad har du på hjerte?

Som sagt så har jeg mistet en af mine gode venner på grund af noget rod, som jeg fik lavet. Hvilket også vil sige, at der nu er en mindre til at læse min blog, en mindre at tale med og en mindre at snakke personligt med. Jeg kan ikke kigge ind i de blå øjne mere, jeg kan ikke få et ord i af munden. Det gør ondt - virkelig ondt inden i.

Jeg ved ikke, hvad mine læsere tror om mig. Jeg ved, at min blog har været ret dramatisk på det seneste, men jeg er ikke død. Jeg kender mig selv nok til at vide, at jo, jeg kunne finde på at skade mig selv, men jeg er også bevidst om, at det i dette tilfælle ikke var det rigtige at gøre. Jo jeg har/har været meget nede og har haft det som Palle alene i verden, men jeg ved også, at jeg har en masse veninder, som jeg kan skrive til, hvis alt er sur og hårdt - som livet er engang imellem. 

Et sort hul

Inden i er et stort sort hul, der fylder det hele i min krop. Jeg føler mig så ensom og fortabt, og alt dette på grund af et meget stort tab. Så min blog får nok den helt store tur den kommende tid. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive mine følelser. Jeg ved ikke, hvordan det hele skal ende. Jeg ved ikke, om jeg har gjort det rigtige.
Jeg har det som om, der er noget inden i mig, der spiser mig indvendig, og som der graver og spiser af mit kød, indtil der kun er knogler og skin. Jeg er ikke så vild med øjenkontakt lige pt. for så har jeg det bare med at smile udvendigt, men indvendigt er jeg ved at dø langsomt. Jeg har ikke brug for, at der er nogen, der skælder mig ud. Jeg har bare brug for et kram og nogle dybe vejrtrækninger og noget tid.

Når det er forsent

Jeg har aldrig i min vildeste fantasi troet, at det skulle ende på denne måde. At jeg først opdager det nu, er bare en træls situation. Jeg har såret en person så meget, at vi nu ikke kan snakke sammen på samme måde, som vi har gjort. Den person som jeg har haft hurtigst tillid til, er der ikke mere. Jeg håber en dag, at vi kan snakke sammen igen, for jeg ved, at dette kommer til at være en smertefuld rejse. Jeg kommer til at savne alt. Han var faktisk blevet min bedste ven, og jeg lod set ikke mærke til det, jeg havde for travlt med alt mulig andet, jeg ødelagde det hele i stedet. Undskyld. Undskyld for alt.

Jeg håber det bedste for dig, for du er en virkelig fantastisk og sød dreng. Jeg håber, at vi en dag kan snakke sammen sådan rigtigt igen, for jeg ved, at jeg kommer til at savne det utrolig meget. Ligegyldig hvor vi står lige nu, så vil jeg holde af dig hele vejen igennem. Rom blev ikke bygget på en dag, og ting tager tid. Men når alt dette, forhåbentligt, går over, vil jeg glæde mig til at snakke med dig om alt endnu engang, for vi har så mange tanker, der er ens, og vi har så meget tilfælles.

Storebrors magi

Der har været ret meget gang i min blog i denne tid. Jeg har været i gennem noget, sammen med nogle af de personer, som betyder allermest for mig.
Jeg har trukket en veninde i gennem dette, for at kunne få vejledning, jeg har haft en bekymret familie og en bror, der har prøvet alt for at få mit humør op, hvilket har hjulpet en del. Min bror er en dreng, der altid vil elske mig, uanset hvad der sker. Han vil altid stå lige bag mig, med det samme smil igen og igen og igen. Han vil altid kramme mig så hårdt, at jeg ikke vil kunne trække vejret. Han er der, og han er min helt egen storebror. Men vi har vel begge noget af det samme i os, så det er vel ikke så underligt, at vi har det bånd, som vi har.

Jeg har også været i sang humør, mest fordi det hjælper mig med mine følelser generalt så..

En veninde der tager telefonen

Jeg ringede grædende til min veninde i går. Jeg havde virkelig brug for at snakke med en, som gad at lytte til mig, og som måske forstod mig lidt mere. Hun er min bedste veninde, og jeg er heldig at have hende som veninde. Jeg har altid givet råd i kærligheden til hende, jeg har altid kommet op med noget poetisk, men i går var det mig, der havde brug for råd. Hun blev så ked af det og bekymret - men det hjalp jo heller ikke, at jeg græd samtidig. Hun kunne ikke rigtig give nogle råd, men hun kom med en masse teorier om, hvad der nu skulle ske. Hun fortalte mig, at det nok skulle gå - hun beroligede mig.
Jeg gik meget tidligt i seng i går, og jeg vågende op klokken fem til 12 beskeder, 10 fra en person som selv havde brug for råd og hjælp. Jeg har ikke smilet siden i går, og hver gang jeg står foran spejlet og prøver at presse et smil ud, kommer jeg kun til at græde. Jeg har ikke snakket med mine forældre, de tror, at jeg er sur - hvilket jeg jo ikke er, jeg er måske bare lidt ked af det. Jeg ved ikke, om de ting som jeg tænker på, er løst eller ej, men det ændre ikke på, at jeg har et stort sort hul i maven. Jeg kan ikke spise, og jeg har bare lyst til at kaste op - ikke som i kvalme, men som i med vilje.

Jeg skal til fødselsdag i dag hos min kusine, jeg ved ikke helt, hvordan jeg overlever i dag. Jeg kan bare ikke trække vejret ordentligt. Jeg ved udmærket godt, at jeg selv har skabt mine problemer, og at jeg på et tidspunkt, skal se dem i øjnene, men jeg kan bare ikke endnu. Jeg vil ikke endnu.

Kill me

Piger er snedige
piger er snu
piger knuser hjerter
piger har lus
Pas nu på, for hjerte kan brække
piger har evnen til at snakke

Vi lever i en verden, hvor der altid er en vinder og en taber. I dette tilfælde er det mig, som er taberen, men også det tilfælde, hvor der ikke rigtig er nogen vinder. Jeg er en person, som ikke burde have evnen til at snakke. Jeg burde holde at for mig selv og grave mig min egen grav. Jeg er ked af det hele, som jeg har gjort og kommer til at gøre. Jeg ønsker ikke at flå noget i stykker, jeg ønsker så mange ting. Jeg har bare lyst til at skyde mig selv - så simpelt er det. Jeg vil ikke skabe splid og had. Følelsen når en af de person som man elsker aller højest hader en er ubeskriveligt! Jeg står på en båd, hvor jeg kan vælge at blive på eller drukne, og jeg vælger det sidste.
Jeg vil ikke længere snakke med de personer, som jeg gør ondt. Kun når der er nødvendigt. Jeg vil ikke gøre det til en større ting, end det reelt er, jeg kan bare ikke mere. Jeg tager taber-hatten på, og så må det være, som det er.

Snak, snak, snak

Kun fantasien sætter grænser - dette er det, som man siger. Men når fantasien løber løbsk, kan det gå ud over andre. Rygter spredes som skovbrænde, og der er nogle, der kan komme galt af sted. Der bliver snakket rundt i krogene, og det er noget, som de fleste oplever. Der bliver snakket rundt omkring på skolen om mig. Jeg hører ting, og det er nogle ting, som helst ikke skulle gå rundt om mig. Heldigvis har jeg nogle venner, som kan fortælle mig de ting. Jeg takker.
Man skal være virkelig forsigtig med det, som man går rundt og siger om andre, for det er slet ikke sikkert, at det er rigtigt. De fleste vil også gerne vide, hvad der bliver sagt om en.

Desuden er jeg begyndt at snakke mere med en af mine venner, og det er faktisk virkelig rart - jeg vil dog sige, at det er svært at få personen til at tale om personlige ting, men det kommer nok hen ad vejen.

Udover det så snakker jeg mindre med en af mine andre venner, hvilket ikke er så godt. Jeg håber bare, at jeg i fremtiden kommer til at snakke med personen lidt mere. Men det må tiden vise. Det er jo ikke fordi, vi ikke er venner mere. 

Kærlighed og venskab

Hvis jeg skal være hudløs ærlig, så har jeg aldrig oplevet kærligheden og venskabet så vanskeligt som nu. Kærlighed og venskab kommer til at såre en hen ad vejen, og der vil altid være en taber. Det kender jeg for godt fra min eget liv med mine forældre. Vi ved alle, at der altid er et valg, og at vi må vælge det rigtige for os selv og vores omgivelser. Vi skal tilpasse os, som de mennesker vi er. Det kommer til at koste en masse energi, og det kommer til at gøre virkelig ondt, men det kan  måske også komme til at være den bedste ting for begge partere.

Kærlighed
Kærlighed er en af de ting, der virkelig kommer til at gøre ond på en. Både i fortiden, nutiden og fremtiden. Kærligheden er overalt omkring os. Hos familien, vennerne og fortidens-, nutiden- og fremtidens kæreste. Det er noget af det, som bygger os op indeni, men som hurtigt kan ødelægge alt. Det er noget, som vi kan blive lykkelige af, og noget som vi kan blive ulykkelige af, og det er her, hvor man skal gøre op med sig selv, om man vil leve livet med den kærlighed, der kan komme til at gøre ondt i fremtiden.

Venskabet
Venskabet mellem en dreng og en pige har det formål - altid at gå galt. Der vil altid være en af de to personer, som kommer til at føle lidt ekstra, og det kan komme til at ødelægge alt. Her må begge personer tænke på, at hvis man holder nok af personen, så burde det ikke ødelægge venskabet.
Vil man gå videre med venskabet, eller vil man sætte det på spil? Min personlige mening er, at begge skal være glade, men vi ved, at den ulykkelige kærlighedshistorie altid ender galt. Jeg ville ønske, at man bare kunne prøve at fastholde venskabet.

Der vil altid dukke et dilemma op, men husk nu - for guds skyld - at passe på hinanden. Det er to hjerter, to personer, der er i spil her. Det er glædelig minder, der bliver sat på spil. Dette kan både blive til en spirerne blomst, men det kan også blive til at hav af tårer.

Noget jeg ved er, at jeg altid vil være glad for dig, og de ting som vi har og har haft sammen.

Hjemme hos en fremmed

Dette er faktisk også den overskrift, som jeg brugte i min dagbog i går. Nogle fra klassen og jeg var ude ved Kristian i går. Han bor stort og flot. Han har en dejlig familie, og jeg kunne virkelig mærke i går, hvor godt de har det sammen. Jeg kom til at tænke på min egen familie hen ad vejen, om hvordan de er skilt, og jeg blev overraskende ked af det. Det hele påvirkede mig på en besynderlig måde. Jeg havde bare ønsket om, at det var mig, eller at jeg bare kunne tage derud, når jeg havde lyst. Jeg ved ikke helt, hvad der gik af mig i går. Det var meget hyggeligt, det var ikke det. Jeg blev bare så ked af det helt ind til hjertet, og jeg fik virkelig ondt indeni. Det har overhovedet ikke noget med Kristian eller hans familie at gøre, men jeg ved ik.. Der skete bare noget med mig.

Jeg ved, at vi mennesker har forskellige evner, og at vi har forskellige slags familier. Problemet er bare, at jeg tit stræber efter det, de andre har. Det er ikke godt for en, da man skal lære at acceptere sit liv, som det er. Man skal gøre det i livet, som gør en glad. Man skal ikke tænkte på det, som andre tænker på. Man skal ikke være en person, som man ikke er, man skal være sig selv.

Men ud over det, så har jeg lært en person mere at kende, og jeg er så heldig at være endnu en bedste veninde.

Ord og bror

Vi lever i en verden, hvor vi skiller tingene ad med ord. Kage er noget man spiser, det er noget, der helst gerne må være sukker i, det er noget de fleste mennesker elsker - om det så er brunkage eller drømmekage. Ordet familie er de personer, som har set en vokse op, det er nogle der støtter en gennem livet, de elsker en og passer på en. Indenunder ordet venner ser man bånd der knyttes. Det er personer, som elsker en, for den man er, som respekterer en. De for en til at føle sig speciel og ønsket ligesom ens familie.

Min bror og jeg har altid været som hund og kat. Vi har altid skændes, men det er ikke noget, som vi kan længere. Min bror flyttede hjemmefra her i januar, så nu er det bare mig. Men lige siden han flyttede, har vores bånd blevet stærkere. Når vi kører i bilen sammen, så er vi begyndt at synge sammen, vi snakker om alt - især om kærlighed. Vi deler ting nu. Vi snakkede om kærester, flirter, sex og om at putte i dag. Det er noget, som jeg er glad for, at vi kan snakke om sammen. Det er virkelig bare det bedste.

Aske har fået en ny trøje, hvilket er noget stort, han får aldrig nyt tøj. (Virkelig random)

Det har lige været Eurovision. Jeg så det sammen med ni personer fra min klasse. Det var virkelig hyggeligt, og jeg var meget glad for, at jeg tog med til det. Så tak for det venner!

En lille baby fødes

Hospitalsarmbåndet

En lille pige kom til verden den 4. august klokken 1.43. To dage over terminen. 2370 gram, 47 cm lang. Fødslen var meget kort, og hun var en frisk lille baby.
Denne baby er mig. I dag er jeg nu en pige på de ca 50 kg og 1,67 høj.
Tiden går hurtigt. Jeg fylder snart 17 år, det er et år fra selvbestemmelse. Et år fra kørekort. Og pludselig er jeg 19, og så kan jeg komme til at opleve noget måske finde kærligheden.
Jeg er teenager, hvilket betyder, at andres meninger betyder meget for mig. Jeg går mere op i mit ydre, jeg bruger længere tid foran spejlet. Jeg prøver at holde vægten og spise en smule mindre, dog ikke for at sulte mig selv, men for at gøre mig selv lykkeligt. Min vej at leve handler om at være lykkelig - om det er på den ene måde eller på den anden. Jeg prøver at leve op til de forskellige normer og krav, som vores samfund stiller, men jeg ønsker også at være mig selv. Jeg ønsker mig så dybt ind til hjertet, at jeg kan være et forbillede for andre, jeg brænder virkelig for at kunne være noget stort en dag. Jeg ønsker mig en familie, der elsker mig ufatteligt højt. Jeg stiller enormt mange krav til mig selv, og det er virkelig noget, jeg gerne vil kunne leve op til. Tiden går langsomt i nuet. Jeg føler, at jeg ikke rigtig kommer nogle vejne, men på længere sigt, går det alt for hurtigt. Tiden må vise min skæbne. Det her noget, som jeg tit skriver om, fordi jeg ved, at det er noget, som jeg bestemt tænker på virkelig virkelig tit. Jeg er bange for at gøre noget forkert, og jeg er bange for, at jeg ikke gør det godt nok. Jeg håber andre der ude, har det en smule som mig. Det er altid rart, når man ikke er alene om tingene. Vi alle ønsker en lys fremtid, men vi ved også, at der altid er nogle, som ikke klare den,

Jeg har lige en lille tilføjelse...
Det ydre betyder meget for mig, da jeg kigger på mig selv mange gange i løbet af dagen. I spejlet, i computer skærmet, i vinduerne og i vandet. Jeg er tilfreds med, hvordan jeg ser ud, og det håber jeg virkelig andre kan acceptere. Andres meninger betyder også noget for mig, men det er ikke noget, som jeg normalt tager til mig. Jeg er jo, den jeg er. For godt et år siden fik jeg farvet mit hår. Jeg gjorde det for at kunne starte forfra. Folk siger, at mit hår er rød, men det er det bare ikke i mine øjne. Jeg hader når andre siger, at mit hår er rød. Det er aldrig fedt, når andre siger, at det er rødt, da det er en farve, som ingen kan lide. I dag fik jeg endnu engang at vide, at mit hår er rødt. Jeg bliver sur og virkelig ked af det indeni. Så nu går overvejelsen på, om jeg skal farve det igen til næste skole år. Evt. en mørkebrun da mit hår ikke er så god til at modtage afblegning.
Alle har noget, som de ønsker at ændre. Jeg vil gerne ændre min krop. Jeg drømmer om at ligne en, der kunne vinde Miss Denmark. Jeg ville ønske, at jeg smallere, havde længere og tykkere hår, havde en større barm.. Du ved.. De ting som drenge godt kan lide. Men det har jeg ikke. Jeg hader bare min krop mere og mere. Min mor sætter mig også på vitamin piller snart.

Klar?

Nej, jeg er ikke klar. Jeg skal lige i bad og derefter i min tøj. Make-up og hår skal også sidde rigtigt.
Min bonussøster skal konfirmeres i dag. Hun er meget spænd og glæder sig virkelig meget. Hun skal holde konfi sammen med min kusine, så det bliver spændende, hvordan det kommer til at forløbe. Jeg har lagt hendes make-up og neglelak. Så det ser bare godt ud! 

Jeg har ret travlt i de her to uger. Jeg var til konfi i går, jeg skal i dag, jeg skal til 80 års næste lørdag og endnu en konfi søndag. Desuden har jeg lektierne, som jeg skal have lavet.


I fredags var jeg i biograften med 5 af mine klassekammerater. En af drengene, Morten, havde en masse gavekort, som han gerne ville dele med os, så ja.. vi fik lov til at tage med. Vi så pompeii, den var faktisk rimelig god. Jeg sad ved siden af Aske, hvor jeg nok, en del gange, prikkede til ham, for at kunne snakke og kommentere. (Træls som jeg nu er :D ) 
Det var virkelig hyggeligt. Det er ikke en aften, som jeg kommer til at glemme så hurtigt. Desuden fik jeg også en knoppers for at tage med, hvem kan dog sige nej til en knoppers!?