Mit hoved er fyldt. Det er fyldt med frygt, sorg og lavt selvværd. Min krop er ked af det. Den er følsom og sårbar. Vandet i mine øjne kan jeg ikke længere kontrollere. Jeg føler mig ikke god nok, klog nok eller køn nok. Jeg føler et pres af forventningerne, som jeg bl.a. selv opstiller. Jeg har ingen klar vision, om hvad jeg skal være, og slet ikke om jeg kan blive det. Jeg føler, at jeg er ved at miste kontrollen, som om at jeg er ved at miste mig selv. Jeg har lyst til at droppe ud af gymnasiet, men samtidig vil jeg også gerne gennemføre det. Problemet er bare, at jeg ikke kommer ud med et supert gennemsnit. Det har altid være, sådan i min tankegang, at jeg er det tal, som jeg får i karakter. Får jeg 7, er jeg et 7-tal. Desuden sammenligner jeg mig med andre. Jeg vil så gerne være den bedste, men kan aldrig blive det og bliver derfor ked af det. Jeg vil gerne have et talent, men sådan et har jeg ikke. Jeg er bange for mig selv, jeg er bange for ikke at blive til noget. Drømme dem har jeg nok af, men gør dem til virkelig kommer nok ikke til at ske.
