Dårlig følelse indeni

Jeg er så trist indeni. Jeg har gjort en ven ked af det/sur i dag. Hvilket jeg har skrevet om i mit indlæg "Vred slutningen af måneden". Jeg har det bare ikke godt indeni.

Men det er ikke det, det skal handle om i dette indlæg.
Jeg er står med endnu en af mine bekymringer. Er jeg god nok? De fleste står med denne tanke, så der er ikke noget nyt i det. Det er heller ikke første gang, det er sket for mig. Jeg er bange for det hele. Bange for fremtiden, såre andre, skolen, næste år. Jeg bliver ved med at fortælle mig selv, at jeg bare skal tage en dag af gangen og lade hver en dag tælle i livet, for en dag er det slut. Livet forsvinder som sand mellem hænderne, og det glæder om at få det bedste ud af de sandkorn, som man har fået givet. Der er ikke så mange, der tænker over det. Det er mest folk, der ligger på hospitalet, som kan dø når som helst. Jeg prøver at smile hver evig eneste dag for min egen skyld - men også de mennesker rundt om mig. Jeg ønsker, at de ser mig på den bedste måde som overhovedet muligt, selvom det sommetider slår fejl. Et smil breder sig, der er noget, der kan gøre så meget for en selv men også til personen, der modtager smilet. Jeg hørte engang en "rummand" sige: tag en dag af gangen, og tag problemerne som de kommer. Hvilket er noget, som jeg også prøver at tage til mig.

Sommeren

Vred slutningen af måneden

Jeg har ikke været så vred indeni i lang tid, som jeg har været i dag. Jeg mistede virkelig mig selv i dag. Jeg burde heller ikke blive så sur, som jeg blev, men det er en af de problemer, som jeg har, og som jeg arbejder med.
Der var en, der tog mine ting hele tiden i dag - uden at spørge. Der var en, som smed min mad på jorden. Jeg smidte på min jakke. Det var åbenbart nok. Heldigvis er jeg sådan nogle lunde til at tilgive, selvom det kan tage et stykke tid.

Jeg er ked af, at jeg ikke har været så aktiv på min blog. Der har bare været en del i mine tanker på det seneste, noget som jeg har været usikker på, om jeg ville dele på min blog. Jeg ved det stadig ikke helt.

Total random due.

Lovestruck - Me too

At blive kedelig?

Jeg vil gerne tilegne dette indlæg til Kristian engang kendt som Misser. En klassekammerat og vel også en ven. Du satte tankerne i gang hos mig.
Vi har gamet Minecraft endnu engang, og endnu engang begynde nogle af drengene at kede sig. Hvilket er forståelig. På denne kedsomhed gik min bygning i stykker - to gange. Jeg dømmer ikke nogen, jeg siger det bare. Jeg kan ikke lade vær med at spekulere på, om andet kan blive kedeligt ligesom Minecraft hen ad vejen. Jeg tænker på venskaber, samtaler etc. Er det også noget, som bliver kedeligt. At man, som person, lige pludselig bliver dumpet, fordi ens ven mener, man er blevet kedelig. Bliver jeg nogen sinde kedelig? Bliver jeg en dag droppet?
Jeg mener, at alle mennesker har noget hemmelig over sig. Jeg har mine, en del i fortiden, som nogle kender, men hvad når de/han/hun ved det hele? Vil de/han/hun så droppe en, fordi man ikke er mystisk mere, at man er blevet kedelig? Jeg har så mange spørgsmål om dette, men jeg regner ikke med at få svar på dem.
En tanke er jeg dog sikker på. De rigtige venner som kender dine hemmelighed, og som bliver hos dig, er juveler. Det er nogle, man skal holde af hele livet, for de accepterer en, for den man er - hvilket er noget som er uvurderligt.

Fremtiden

Jeg nægter, at jeg er den eneste, der tænker på fremtiden. Fremtiden viser os alt. Alt om os selv. Hvem vi kommer til at blive, og om vi får drømmene til at gå i opfyldelse.
Der er mange af os, der er bange for fremtiden. Vi bekymre os om, om vi bliver som vores forældre. Vi bekymre os om, hvordan vi bliver, når vi bliver ældre. De fleste ønsker at stifte familie, få et godt job og leve et lykkeligt liv.
Mange af os klarer den udmærket og får en dejlig familie. Nogle falder fra og kommer til at leve et liv alene på kontanthjælp. Men der er ingen, der kender vores fremtid. Vi skaber dem selv mere eller mindre. Noget jeg altid siger: man altid har et valg. Du kan blive det, som du gerne vil være, hvis du bare kæmper hårdt nok.

Underlig uge

Jeg har haft en af de underligste uger i hele mit liv. Det har været overraskende spændende. Jeg har snakket med mine klassekammerater hele ugen. Jeg har snakket med dem om natten, jeg kom også til at falde i søvn til en samtale. Det har bare været så hyggeligt.
Jeg har også fået afklaret mine følelser og kærligheden i min krop og i mit hjerte. Hvilket også har givet en smule smerte. Jeg står fast i beslutningen om, ikke at få en kæreste i mit gymnasieliv. Der er en masse grunde, men de er personlige. Jeg er dog trist ved det, for jeg ved, at jeg kommer til at se lykkelige kærestepar rundt om mig, som ville gøre mig ulykkelige og jaloux, men det er en del af den vej, som jeg vælger. Jeg ved godt, at det er umuligt at spå fremtiden, men i dette tilfælde, ville jeg sige, at jeg nok skulle kunne holde dette.
Jeg er godt klar over, at jeg kommer til at savne en sød og rar dreng i min seng, en der gider holde min hånd, en der vil holde om mig, en som vil dele kys ud til mig, men jeg tænker, at dette er det bedste for mig. Jeg ønsker ikke at blive ked af det eller at gøre nogen ked af det. Måske er jeg en forvirret lille pige, som ikke helt ved, hvad hun vil, men lige nu er det sådan her. Jeg er bare nervøs for fremtiden, og jeg har ikke lyst til at ende som et af de sørgeligste mennesker.
Jeg kan ikke udelukke, at jeg får en flirt, for det kan vel godt ske. Men meningen er bare, at jeg vil have det godt. At alle har det godt.
Men tiden må vise. Der kan ske så meget alligevel. Jeg kan blive forelsket. Han kan blive forelsket. Det kunne muligvis holde eller gå itu som en porcelænsdukke.

Regn, regn, regn

Det regner denne påske dag. Det er koldt udenfor og det blæser kraftigt.
Jeg snakker lige pt. med to af mine venner. Aske og Misser(Kristian). Vi burde gå i krig med DHO (Dansk historie opgave), men drengene vil gerne game lidt.
Jeg kan ikke lade vær med at tænke, at allerede har spillet en del i påskeferien, men hvad ved jeg?
Vi hygger en del, hvilket er noget, som jeg virkelig holder af. Jeg har lidt en drøm om, at vi kunne bo under samme tag, måske bare i én uge. Klassen har snakket om at tage i sommerhus i sommerferien, men altså jeg ved ikke helt, om jeg skal med. Det skulle gerne være to dage efter min fødselsdag, så jeg tror ikke, at jeg skal noget.
Stafet for livet. Det er nu noget, som jeg skal til pga. presset fra min mor og især Misser. Det går nu også til et godt formål.
Jeg har ikke så meget at skrive, for jeg har ikke rigtig nogen følelse indeni kroppen lige nu. Jeg er tom.

Full Performance of "Every Breath You Take" from "Frenemies" | GLEE

Sang på lav plan

Som venner vi deles. Sådan lyder ordsproget.
Det fik jeg så lige prøvet. Jeg har lagt en video op på youtube (ikke det helt store), hvor jeg synger en række sange. Det var ikke meningen, at alle skulle se den video, men fordi to stædige drenge tjekkede min instagram, skulle den deles. (Min instagram indeholder video, hvor jeg synger)
De to drenge, Aske og Kristian, fik så min video, og Nanna, den hemmelige spion som hun er, tog også en kigger på min video.
Sådan ender det, når man har sådan nogle stædige venner, der bare aldrig giver op.
Tak drenge..
Den der ler sidst ler bedst.

Drenge

Som enhver søsken, har min storebror nogle venner. Nogle jeg kommer til at møde på den ene eller anden måde. Jeg mødte nogle af hans nye venner en lørdag. Akavet som et hvert møde er. De var venlige men ikke snaksalige, det var jeg nu heller ikke selv. Der kom aldrig en samtale kørende. Er der noget galt med mig? Jeg har en (lille) chancen for at score en af min brors venner, men det kommer ikke til at ske. Jeg tænker ikke så meget over, at jeg ikke har en kæreste. Jeg har nogle smadder gode venner/veninder, som fylder "tomrummet" ud. Det jeg savner engang i mellem, er en, som jeg kan ligge med i min seng. Bare putte, hygge, se film. En dreng i min opfattelse, der har kæreste potentiale:
- En der lytter
- En der prøver at forstå
- En der kan lide mig, for den jeg er
- En der ikke skammer sig over at være sammen med mig
- En der har løst til at dele ting med mig
- En der udstråler sin personlighed nok til, at det ydre overhovedet ikke tæller
- En der viser tiltro, venlighed, kærlighed
- En der kan lide min familie næsten ligeså hørt som han kan lide mig
- En der elsker at smile, grine og have det sjov, men også en der kan føle sorg og smerte
- En person med følelser
En lang liste, der kan blive længere, og som sikkert også er længere, hvis jeg begynder at grave dybere. Jeg tror de fleste piger, har en sådan liste. Der er sikkert også mange af dem, som er ens med mine. Det er nu ca. 7 måneder siden, at min tidligere kæreste slog op med mig. Jeg er ikke så trist længere, som jeg har været. Jeg er dog stadig sur. Jeg har en følelse af, at det er på tide at blive forelsket på ny. Men det er ikke noget, der bare sker. Det er noget, der bygger sig op på et godt stykke tid. Det tager tid som alt andet. Det er ikke fordi, jeg har travlt, jeg dagdrømmer bare. Jeg tvivler dog på - som altid - om jeg overhovedet kan få en kæreste.
JEG ER IKKE FORELSKET! OG JEG ER IKKE EN LØGNER!

Pandoras æske

Pandoras æske var en hadegave, som Hermes gav den første kvinde, Pandora. Den var en del af Zeus' plan om at straffe menneskeheden for at have tilranet sig ilden.
Prometheus skabte den første mand, Pharenon, og Zeus blev rasende over at Prometheus beskyttede menneskene og sørgede for, at de ikke fik adgang til ild, hvorfor de var tvunget til at leve uden lys og varme. Prometheus hjalp nu menneskene ved at stjæle ilden fra Hefaistos og give dem den. Som straf fik Zeus fremstillet den første kvinde Pandora i Athenes billede og med Hermes' evne til at bedrage. Hun blev sendt til Prometheus' broder, Epimetheus, sammen med en gave: Pandoras æske. Da hun kom til menneskenes samfund åbnede hun æsken, hvorved det meste af æskens indhold ('ondskab' og 'sygdom' osv.) blev sluppet ud. Kun 'håbet' forblev i æsken i en tid, men slap også ud til sidst. Det var dog også et onde, da det – som Hesiod peger på – kun er dårskab og selvbedrag at nære håb om fremtiden, når fremtiden ikke kan kontrolleres af mennesket.
Sagnet tjente bl.a. til at begrunde, hvorfor kvinden skulle have en mindre dominerende rolle i samfundet end manden.
Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Pandoras_%C3%A6ske 

 De menneskelige følelser. Det er noget underligt noget. Vi føler smerte, glæde, angst, sorg ect.
For mig kan der godt komme uventet føler op, uden at jeg ved hvorfor. Det er ubehageligt, fordi følelsen kan forsætte i meget lang tid. Andre gange er der en ubehagelig følelse i kroppen, men at man godt er klar over, hvorfor den er der. Det kan for eksempel være kærestesorger eller død.
Vi styrer ikke selv være følelser, og det er måske heldigt nok. Ved at vi ikke selv kan kontrollere det, ved andre blandt os, at vi ikke har det godt. Det kræver bare nogle personer, der kender en. Ved hvordan man ser ud, ved de forskellige følelser. 
Jeg tog de fleste mennesker - der i blandt mig - elsker følelsen glæde. Jeg elsker at grine og smile og have det sjovt. Jeg elsker at have ro i kroppen og i sjælen. Jeg kan faktisk også godt lide at have en tom følelse i kroppen, så ved jeg, at det ikke er noget galt. 

Jeg lyder sikkert virkelig dum/uklog, men jeg håber bare, at andre der ude, der kan relatere. 
 

Human

I can do it
I can do it
I can do it

But I'm only human
And I bleed when I fall down
I'm only human
And I crash and I break down
Your words in my head, knives in my heart
You build me up and then I fall apart
'Cause I'm only human

Bus tur hjemad

Hver mandag, onsdag og fredag har jeg muligheden for, at sidde i bussen med en af mine klassekammerater. Han er en person, der elsker at diskutere, hvilket var træls i starten men som er blevet til noget, jeg holder virkelig meget af.
I fredags snakkede vi om vores eks kæreste, hvordan vi blev kærester med den, og hvordan forholdet sluttede. Det var virkelig hyggeligt, og jeg kunne mærke kærlighed kulleren, fra dengang jeg var forelsket.
Jeg blev ikke ked af det, som jeg nok ville have været før i tiden. Jeg tænkte tilbage på mit forhold på en god måde. Men kun forholdet. Jeg vil aldrig nogen sinde tilgive min eks kæreste for at gøre det forbi med mig. Han gjorde det forbi med mig, hvilket jo var fint nok, hvis han alligevel var pisse ligeglad med mig, men måden han gjorde det på, var mere smertefuldt end noget andet.
Jeg snakker ikke så meget om det, for jeg ønsker at glemme det. Alligevel vil jeg gerne sige tak til Nicolai for ville høre på mig og mine tumpede historier. Det er ikke altid, han viser forståelse eller parti tager, men det er alligevel rart at snakke om. Det er bare noget, som gør min dag bedre.

Jeg håber andre har sådan en person også. En person man kan snakke med om forskellige ting uden sådan at tale om det senere hen. Han er en god ven og god til at lytte.
Han deler, og jeg deler. Han lytter, og jeg lytter. Sådan skal det fungere.

Længe leve offentlig transport og venskaber. 

Hygge med klassekammerater og storebror

Weekenden er nu sat i gang. (Eller det var den i går...) Det er lørdag, og dagen i går var overal forventning virkelig virkelig god og hyggeligt!
Det startede ud med, at jeg mødte min bror efter skole hjemme ved mor. Vi kørte så ud med mor og hendes kæreste Jesper, til en middag de skulle til. Derefter gik turen hen til Niels' (min bror) lejlighed, hvor jeg skulle aflevere min matematik aflevering (Jeg var bange for, at vi ikke nået hjem til afleveringstiden). Herefter skulle vi skal lige køre hen til atletik banerne, fordi Niels ville snakke med en af hans venner Frederik (Jeg går også til atletik med ham). Så skulle vi bare hjem til far, og her spillede vi Minecraft. Misser og Aske kom med i spillet, og så kom Nicolai og Daniel med ind i vores server. Vi snakkede samtidig på Skype. Det var virkelig hyggeligt, og noget jeg bestemt vil gøre igen. Jeg tror faktisk, at det har været den bedste dag i denne uge. Så tog drengene (og måske Nanna) et game lol. Min bror og jeg tog også et game Counterstrike.




I dag skal vi så fejre min fars fødselsdag. Han har fødselsdag på tirsdag. Derudover skal jeg så lige have lavet lektier, men det er en mindre detalje.

Tal

Livet er fyldt med glæde
Livet er fyldt med sorg
Livet er fyldt med lykke
Livet er fyldt med dage næste år.

Jeg ved ikke.. Fremtiden.. Jeg er bekymret og nervøs og alligevel ikke. Jeg er splittet!
Alle de muligheder man har. Alle de retninger man kan gå.
Jeg er bange for tal. Tallene jeg får i skolen. De skræmmer mig. Jeg føler mig som et tal. Jeg føler ikke, at det er fair. Vi er mennesker og ikke tal. De burde ikke komme an på et tal.
Det burde komme an på, hvem du er som person. Hvordan du er sammen med mennesker, hvordan du tale med andre mennesker, og de ting du har et talent indenfor.
Jeg er bange, bekymret og nervøs.

Tanker og følelser

Vi lever i en verden, hvor vi mennesker tænker og føler, så det basker. Vi har alle disse følelser indeni, som er ustyrlige, især i den unge alder, hvor hormonerne går amok.
Det sker tiltider for mig.
Vi kan tage et eksempel. I dag, tirsdag d. 1. april.
Mine forholdsvis gode venner gik mig så meget på. Jeg blev så sur, vred og ked af det indeni, da de blev ved, med at gøre noget, jeg bestem ikke fandt sjovt. Det var heller ikke første gang, jeg fortalte dem, at det ikke var sjovt. De ved ikke, hvor mine grænser er - hvilket er forståeligt, da de ikke kender mig sådan rigtigt endnu. De er små børn, der vil se, hvor langt de kan presse grænsen, indtil jeg eksploderer. For mig er det bare ikke så sjovt. Jeg bliver stillet i en situation, hvor jeg er nød til at være alvorligt - hvilket jeg er virkelig dårlig til. Jeg kan ikke lade vær med at smile, selvom jeg er sur indvendig. Det er træls, men sådan er jeg. Jeg ville bare ønske, de vidste, hvornår det ikke er sjovt længere.
Jeg er måske bare en smule bekymret for, om det en dag bliver alt for meget, og så gider jeg dem ikke mere. Hvem ved?
Da det så ikke hjalp at sige til dem, at det ikke var sjovt, og at de fortsatte, så løb jeg, jeg løb så langt, at jeg ikke gik sammen med gruppen længere. Jeg gad det bare ikke. Hvis jeg så skal være ærlig - hvilket jeg er. Så var jeg ved at græde, men vreden indeni hjalp på det - hvilket vil sige, at jeg ikke grad.

Vi er unge mennesker, og sjov er det, som vi lever for. Pointen er bare, at det skal være sjovt for begge parter. Det er selv noget, jeg glemmer til tider.