tirsdag den 25. november 2014

Hvad har du på hjerte?

Min blog har været ret.. hmm.. kedelig på det seneste. Jeg har ikke de store emner, som jeg synes, jeg skal tage op. Dog har jeg tænkt en del over forskellige ting.

Jeg har ændret mig meget i løbet af årene - og så dog alligevel ikke.
Før i tiden ved 7.,8. og 9. klasse var jeg meget opsat på at hjælpe andre. Jeg ville gerne redde alle fra deres problemer og mørke tider. Jeg havde bestemte mennesker, som jeg tit skrev til for at høre, hvordan det gik med dem. Sådan er det bare ikke rigtig mere. Få gange holder jeg mig opdaterede, men før i tiden skrev jeg til dem hele tiden. Der kan være en del grunde til det.
1. Skole = lektier = lidt fritid
2. Jeg er blevet mere egoistisk
3. Jeg bekymre mig mere om de mennesker omkring mig
4. Jeg tænker kun på mig selv
etc.

Jeg ved ikke hvorfor.. Før i tiden havde jeg også flere "mørke" tanker, hvor jeg nu prøver at tage det mere stille og rolig. Jeg har mine op og ned ture, men jeg gør ikke drastiske ting. Jeg håber bare inderst inde, at dem jeg snakkede med før i tiden, er okay og har det godt. Det kan godt være, at jeg ikke snakker med dem nu, men det betyder ikke, at jeg ikke bekymre mig. Jeg vil gerne vide, om jeg har kunne hjælpe andre, eller om jeg har spildt deres tid.
Jeg vil gerne alle det bedste, men jeg føler bare, at det eneste jeg snakker om, er mig selv, og det har jeg det ret dårligt med. Hvad er der dog sket med mig?


lørdag den 1. november 2014

Novelle konkurrence

Kære mennesker der læser dette fantastiske indlæg på denne blog. Jeg har ikke skrevet så meget på det seneste, men jeg ville fortælle jer alle, at jeg har deltaget i en novelle konkurrence om identitet.
Jeg har længe ville gøre noget lignede, men jeg har aldrig rigtig set muligheden være der. Jeg skrev på en novelle, jeg har fået kritik på den, men jeg har også fået ros.

Novellen handler om en pige, som ikke ved hvem hun er. En veninde har hendes dagbog, og som prøver på at rydde op i pigens liv, selvom hun er død.

Jeg har ikke de helt store chancer for at vinde. Men en ting er sikkert. Man kan ikke vinde, hvis man ikke forsøger på at vinde. Vinderen får novellen i en novellesamling og en bogudgivelse. Jeg ser frem til at vide, om jeg har vundet, eller om jeg skal lægge penslen på hylden. Jeg vil ikke selv mene, at den er dårlig, men måske er den ikke så gennemført, som jeg havde set den være.
Tiden må bare vise.