onsdag den 7. maj 2014

En lille baby fødes

Hospitalsarmbåndet
En lille pige kom til verden den 4. august klokken 1.43. To dage over terminen. 2370 gram, 47 cm lang. Fødslen var meget kort, og hun var en frisk lille baby.
Denne baby er mig. I dag er jeg nu en pige på de ca 50 kg og 1,67 høj.
Tiden går hurtigt. Jeg fylder snart 17 år, det er et år fra selvbestemmelse. Et år fra kørekort. Og pludselig er jeg 19, og så kan jeg komme til at opleve noget måske finde kærligheden.
Jeg er teenager, hvilket betyder, at andres meninger betyder meget for mig. Jeg går mere op i mit ydre, jeg bruger længere tid foran spejlet. Jeg prøver at holde vægten og spise en smule mindre, dog ikke for at sulte mig selv, men for at gøre mig selv lykkeligt. Min vej at leve handler om at være lykkelig - om det er på den ene måde eller på den anden. Jeg prøver at leve op til de forskellige normer og krav, som vores samfund stiller, men jeg ønsker også at være mig selv. Jeg ønsker mig så dybt ind til hjertet, at jeg kan være et forbillede for andre, jeg brænder virkelig for at kunne være noget stort en dag. Jeg ønsker mig en familie, der elsker mig ufatteligt højt. Jeg stiller enormt mange krav til mig selv, og det er virkelig noget, jeg gerne vil kunne leve op til. Tiden går langsomt i nuet. Jeg føler, at jeg ikke rigtig kommer nogle vejne, men på længere sigt, går det alt for hurtigt. Tiden må vise min skæbne. Det her noget, som jeg tit skriver om, fordi jeg ved, at det er noget, som jeg bestemt tænker på virkelig virkelig tit. Jeg er bange for at gøre noget forkert, og jeg er bange for, at jeg ikke gør det godt nok. Jeg håber andre der ude, har det en smule som mig. Det er altid rart, når man ikke er alene om tingene. Vi alle ønsker en lys fremtid, men vi ved også, at der altid er nogle, som ikke klare den,

Jeg har lige en lille tilføjelse...
Det ydre betyder meget for mig, da jeg kigger på mig selv mange gange i løbet af dagen. I spejlet, i computer skærmet, i vinduerne og i vandet. Jeg er tilfreds med, hvordan jeg ser ud, og det håber jeg virkelig andre kan acceptere. Andres meninger betyder også noget for mig, men det er ikke noget, som jeg normalt tager til mig. Jeg er jo, den jeg er. For godt et år siden fik jeg farvet mit hår. Jeg gjorde det for at kunne starte forfra. Folk siger, at mit hår er rød, men det er det bare ikke i mine øjne. Jeg hader når andre siger, at mit hår er rød. Det er aldrig fedt, når andre siger, at det er rødt, da det er en farve, som ingen kan lide. I dag fik jeg endnu engang at vide, at mit hår er rødt. Jeg bliver sur og virkelig ked af det indeni. Så nu går overvejelsen på, om jeg skal farve det igen til næste skole år. Evt. en mørkebrun da mit hår ikke er så god til at modtage afblegning.
Alle har noget, som de ønsker at ændre. Jeg vil gerne ændre min krop. Jeg drømmer om at ligne en, der kunne vinde Miss Denmark. Jeg ville ønske, at jeg smallere, havde længere og tykkere hår, havde en større barm.. Du ved.. De ting som drenge godt kan lide. Men det har jeg ikke. Jeg hader bare min krop mere og mere. Min mor sætter mig også på vitamin piller snart.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar