lørdag den 17. maj 2014

Kærlighed og venskab

Hvis jeg skal være hudløs ærlig, så har jeg aldrig oplevet kærligheden og venskabet så vanskeligt som nu. Kærlighed og venskab kommer til at såre en hen ad vejen, og der vil altid være en taber. Det kender jeg for godt fra min eget liv med mine forældre. Vi ved alle, at der altid er et valg, og at vi må vælge det rigtige for os selv og vores omgivelser. Vi skal tilpasse os, som de mennesker vi er. Det kommer til at koste en masse energi, og det kommer til at gøre virkelig ondt, men det kan  måske også komme til at være den bedste ting for begge partere.

Kærlighed
Kærlighed er en af de ting, der virkelig kommer til at gøre ond på en. Både i fortiden, nutiden og fremtiden. Kærligheden er overalt omkring os. Hos familien, vennerne og fortidens-, nutiden- og fremtidens kæreste. Det er noget af det, som bygger os op indeni, men som hurtigt kan ødelægge alt. Det er noget, som vi kan blive lykkelige af, og noget som vi kan blive ulykkelige af, og det er her, hvor man skal gøre op med sig selv, om man vil leve livet med den kærlighed, der kan komme til at gøre ondt i fremtiden.

Venskabet
Venskabet mellem en dreng og en pige har det formål - altid at gå galt. Der vil altid være en af de to personer, som kommer til at føle lidt ekstra, og det kan komme til at ødelægge alt. Her må begge personer tænke på, at hvis man holder nok af personen, så burde det ikke ødelægge venskabet.
Vil man gå videre med venskabet, eller vil man sætte det på spil? Min personlige mening er, at begge skal være glade, men vi ved, at den ulykkelige kærlighedshistorie altid ender galt. Jeg ville ønske, at man bare kunne prøve at fastholde venskabet.

Der vil altid dukke et dilemma op, men husk nu - for guds skyld - at passe på hinanden. Det er to hjerter, to personer, der er i spil her. Det er glædelig minder, der bliver sat på spil. Dette kan både blive til en spirerne blomst, men det kan også blive til at hav af tårer.

Noget jeg ved er, at jeg altid vil være glad for dig, og de ting som vi har og har haft sammen.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar