Hvor godt kender vi dem, som vi er omgivet af? Hvor mange hemmelighed har man? Hvor mange har de? Hvor mange har jeg? Hvor meget smerte kan du tage? Hvor meget kan jeg? Smerte. Hvordan følelse det? Hvordan ved man, at det er smerte, man går igennem?
Man kan slå sig. Falde. Man kan slå sig fysisk. Bløde, få sår, og det kan svie. Det kan gøre så ondt, at man har brug for sin mor til at trøste en, og derfra vil kroppen hele. Men man kan også opleve smerte på andre måder. Er man meget følsom, kan det gøre så absurd ondt. Bliver der sagt noget, som man ikke kan tage. Noget som ødelægger en, kan man mærke smerten. Tit oplever jeg det som en dolk eller som en kniv, som enten går igennem min ryg eller mit bryst, hvor den rammer mit bankende hjerte, og som derfra går direkte igennem mig. Jeg kan sommetider føle det så voldsom, at jeg tror, at jeg bløder. Smerten bliver ved med at stikke i hjerte, som kan føre til tårer. Det kan føre til saltede regndråber, der vandre ned af min varme kind. Min næse ville hurtig begynde at føle varmen, som en pludselig feber der rammer mig. Den vil rende, og den kendte lyd når man begynder at snøfte vil langsomt begynde. Hvad er der så at gøre? Flygte? Konfrontere problemet? Jeg tyder tit til det første forslag. At frygt og endnu mere smerte gemmer man sig. Gør sig selv så lille og usynlig så mulig.
Ja.. Jeg er muligvis en drama queen men følelsen for mig, den er så ægte, som den blå himmel er for dig, mig, dem. Den er tæt på at være ubeskrivelig. Alle håndterer smerte forskelligt, og jeg vil ikke sige, at der er nogen forkert måde at gøre det på. Hvis man er selvskader, er der så ikke en okay grund til det? Som hovedregel, så skal man ikke gøre noget, som kan skade andre, og det gør selvskader, men er det så ikke vigtigt at hjælpe dem, da det egentlig er det, som de gerne vil have? Det er ikke altid synligt, men vi er alle nød til at passe på hinanden, i hvert fald så godt vi kan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar