lørdag den 18. april 2015

På vej mod de 18

Hvad må man, når man bliver 18? Det siges, at man da er ved at blive sådan rigtig voksen, ikke ligesom konfirmationen hvor man kom i de voksnes rækker, man sådan rigtig voksen. Når vi snakker om konfirmation, har jeg ikke helt forstået, det med de voksnes rækker. Man er vel også i de voksnes rækker, når man ikke er blevet konfirmeret, for på et tidspunkt i ens liv bliver man jo voksen lige meget hvad. Men det skal jeg ikke gøre mig klog på. Når man er 18 i Danmark må man købe alkohol - den stærke af slagsen. Man kan tage kørekort. Forældrene har ikke længere forsørgerpligt. Er du studerende kan du få SU, hvilket betyder, at du kan få penge fra staten.
Jeg er stadig 17, ung og energisk. Jeg går ikke ud fra, at et tal kan ændre på en, men når man bliver 18, får man bare en større frihed. Efter sommerferien er jeg blevet 18. Jeg føler mig ikke klar til at blive 18. Jeg føler mig stadig som en 15-årig. Men.. det kan jeg vel bare være indeni?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar