Jeg har fået en del spørgsmål. Bland andet: "Er det virkelig sådan du tænker i virkelig, eller er det sådan noget, du opdigter? Har du det sådan, som du skriver?"
Lige nu er klokken ti minutter over 11 og ja, jeg er i gang med at skrive mine tænker ned omkring dagen i dag. Der kan være en masse grammatiske fejl og små "ups'er", men det kommer fra hjerte eller retter stemmen i mit hoved, der siger nøjagtig det, som jeg skal skrive. Jeg vil bare gerne være ærlig. Ikke kun for de få læsere, som jeg har men også overfor mig selv. Jeg skriver mine indlæg på tidspunkter, hvor jeg føler noget bestemt, hvor jeg bare skriver det ned. Jeg har ikke lyst til at tænke det igennem, for hvad er den virkelige følelse i det?
Jeg er følsom, og jeg hører på andres holdninger til min blog, men jeg stopper ikke med at blogge, bare fordi der er en person eller flere personer, der mener, at det er for opmærksomhedens skyld. Jeg gør det, fordi jeg elsker at skrive, og gennem tasterne kan jeg udtrykke mig på en helt anden og nærmest magisk måde. Jeg prøver virkelig at leve op til forventningerne, men hvis man ikke kan lide min blog - så lad vær med at læs den. Hvis man gerne vil læse en blog, så kan jeg fortælle en lille hjemmelighed - nemlig at der er millioner at blog, og der er sikkert en, som man vil kunne lide.
Jeg er glad for, at der er nogle venner, som passer på mig. Det er virkelig noget, som jeg synes, er noget utrolig værdifuldt i et venskab. Når sproget bliver for hårdt, eller når den konstruktive kritik bliver for meget, så er det skønt at kunne få andre vinkler på sagen. Klokken er nu snart halv 12. Det var så omkring en halvtimes tanker, som endnu engang bliver lagt ud på det offentlige rum. Mit mål er bare at nå de mennesker, som kan lide det jeg skriver, og som måske også får sat tingene i et andet perspektiv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar