Underlig uge

Jeg har haft en af de underligste uger i hele mit liv. Det har været overraskende spændende. Jeg har snakket med mine klassekammerater hele ugen. Jeg har snakket med dem om natten, jeg kom også til at falde i søvn til en samtale. Det har bare været så hyggeligt.
Jeg har også fået afklaret mine følelser og kærligheden i min krop og i mit hjerte. Hvilket også har givet en smule smerte. Jeg står fast i beslutningen om, ikke at få en kæreste i mit gymnasieliv. Der er en masse grunde, men de er personlige. Jeg er dog trist ved det, for jeg ved, at jeg kommer til at se lykkelige kærestepar rundt om mig, som ville gøre mig ulykkelige og jaloux, men det er en del af den vej, som jeg vælger. Jeg ved godt, at det er umuligt at spå fremtiden, men i dette tilfælde, ville jeg sige, at jeg nok skulle kunne holde dette.
Jeg er godt klar over, at jeg kommer til at savne en sød og rar dreng i min seng, en der gider holde min hånd, en der vil holde om mig, en som vil dele kys ud til mig, men jeg tænker, at dette er det bedste for mig. Jeg ønsker ikke at blive ked af det eller at gøre nogen ked af det. Måske er jeg en forvirret lille pige, som ikke helt ved, hvad hun vil, men lige nu er det sådan her. Jeg er bare nervøs for fremtiden, og jeg har ikke lyst til at ende som et af de sørgeligste mennesker.
Jeg kan ikke udelukke, at jeg får en flirt, for det kan vel godt ske. Men meningen er bare, at jeg vil have det godt. At alle har det godt.
Men tiden må vise. Der kan ske så meget alligevel. Jeg kan blive forelsket. Han kan blive forelsket. Det kunne muligvis holde eller gå itu som en porcelænsdukke.