Dårlig følelse indeni

Jeg er så trist indeni. Jeg har gjort en ven ked af det/sur i dag. Hvilket jeg har skrevet om i mit indlæg "Vred slutningen af måneden". Jeg har det bare ikke godt indeni.

Men det er ikke det, det skal handle om i dette indlæg.
Jeg er står med endnu en af mine bekymringer. Er jeg god nok? De fleste står med denne tanke, så der er ikke noget nyt i det. Det er heller ikke første gang, det er sket for mig. Jeg er bange for det hele. Bange for fremtiden, såre andre, skolen, næste år. Jeg bliver ved med at fortælle mig selv, at jeg bare skal tage en dag af gangen og lade hver en dag tælle i livet, for en dag er det slut. Livet forsvinder som sand mellem hænderne, og det glæder om at få det bedste ud af de sandkorn, som man har fået givet. Der er ikke så mange, der tænker over det. Det er mest folk, der ligger på hospitalet, som kan dø når som helst. Jeg prøver at smile hver evig eneste dag for min egen skyld - men også de mennesker rundt om mig. Jeg ønsker, at de ser mig på den bedste måde som overhovedet muligt, selvom det sommetider slår fejl. Et smil breder sig, der er noget, der kan gøre så meget for en selv men også til personen, der modtager smilet. Jeg hørte engang en "rummand" sige: tag en dag af gangen, og tag problemerne som de kommer. Hvilket er noget, som jeg også prøver at tage til mig.