Tanker og følelser

Vi lever i en verden, hvor vi mennesker tænker og føler, så det basker. Vi har alle disse følelser indeni, som er ustyrlige, især i den unge alder, hvor hormonerne går amok.
Det sker tiltider for mig.
Vi kan tage et eksempel. I dag, tirsdag d. 1. april.
Mine forholdsvis gode venner gik mig så meget på. Jeg blev så sur, vred og ked af det indeni, da de blev ved, med at gøre noget, jeg bestem ikke fandt sjovt. Det var heller ikke første gang, jeg fortalte dem, at det ikke var sjovt. De ved ikke, hvor mine grænser er - hvilket er forståeligt, da de ikke kender mig sådan rigtigt endnu. De er små børn, der vil se, hvor langt de kan presse grænsen, indtil jeg eksploderer. For mig er det bare ikke så sjovt. Jeg bliver stillet i en situation, hvor jeg er nød til at være alvorligt - hvilket jeg er virkelig dårlig til. Jeg kan ikke lade vær med at smile, selvom jeg er sur indvendig. Det er træls, men sådan er jeg. Jeg ville bare ønske, de vidste, hvornår det ikke er sjovt længere.
Jeg er måske bare en smule bekymret for, om det en dag bliver alt for meget, og så gider jeg dem ikke mere. Hvem ved?
Da det så ikke hjalp at sige til dem, at det ikke var sjovt, og at de fortsatte, så løb jeg, jeg løb så langt, at jeg ikke gik sammen med gruppen længere. Jeg gad det bare ikke. Hvis jeg så skal være ærlig - hvilket jeg er. Så var jeg ved at græde, men vreden indeni hjalp på det - hvilket vil sige, at jeg ikke grad.

Vi er unge mennesker, og sjov er det, som vi lever for. Pointen er bare, at det skal være sjovt for begge parter. Det er selv noget, jeg glemmer til tider.