Drenge

Som enhver søsken, har min storebror nogle venner. Nogle jeg kommer til at møde på den ene eller anden måde. Jeg mødte nogle af hans nye venner en lørdag. Akavet som et hvert møde er. De var venlige men ikke snaksalige, det var jeg nu heller ikke selv. Der kom aldrig en samtale kørende. Er der noget galt med mig? Jeg har en (lille) chancen for at score en af min brors venner, men det kommer ikke til at ske. Jeg tænker ikke så meget over, at jeg ikke har en kæreste. Jeg har nogle smadder gode venner/veninder, som fylder "tomrummet" ud. Det jeg savner engang i mellem, er en, som jeg kan ligge med i min seng. Bare putte, hygge, se film. En dreng i min opfattelse, der har kæreste potentiale:
- En der lytter
- En der prøver at forstå
- En der kan lide mig, for den jeg er
- En der ikke skammer sig over at være sammen med mig
- En der har løst til at dele ting med mig
- En der udstråler sin personlighed nok til, at det ydre overhovedet ikke tæller
- En der viser tiltro, venlighed, kærlighed
- En der kan lide min familie næsten ligeså hørt som han kan lide mig
- En der elsker at smile, grine og have det sjov, men også en der kan føle sorg og smerte
- En person med følelser
En lang liste, der kan blive længere, og som sikkert også er længere, hvis jeg begynder at grave dybere. Jeg tror de fleste piger, har en sådan liste. Der er sikkert også mange af dem, som er ens med mine. Det er nu ca. 7 måneder siden, at min tidligere kæreste slog op med mig. Jeg er ikke så trist længere, som jeg har været. Jeg er dog stadig sur. Jeg har en følelse af, at det er på tide at blive forelsket på ny. Men det er ikke noget, der bare sker. Det er noget, der bygger sig op på et godt stykke tid. Det tager tid som alt andet. Det er ikke fordi, jeg har travlt, jeg dagdrømmer bare. Jeg tvivler dog på - som altid - om jeg overhovedet kan få en kæreste.
JEG ER IKKE FORELSKET! OG JEG ER IKKE EN LØGNER!