Kort sagt - undskyld hvis min tone lyder hård.
Vi søger alle den eneste ene. Men findes den eneste ene? Jeg tror ikke selv på det, jeg hører min mor sige, at man skal have mange kæreste gennem livet, gerne så mange så muligt. Hvorfor? Jo fordi man skal kysse en masse frøer for at finde prinsen. Er det ikke sådan de siger? Også selvom jeg lige har sagt, at der ikke er en prins.
Vi leder alle efter drømmen om lykke. At være lykkelig. Indenunder ordet lykke ligger ordet kærlighed. Kærlighed fra familie, venner, naboer og måske endda dyr. Men kærlighed for os er også nærkontakt med en anden person, om det er en pige eller dreng. En person der kan vække alle mulige følelser frem i os. Det ligger også i vores natur at kunne formere os, derved at finde en partner. Men vi har også set gennem tiden, at der ikke altid har været ægte kærlighed mellem partnerne.
Jeg ser mange film. Faktisk vil I ikke vide, hvor mange jeg har set. Jeg ser film hele tiden, så jeg har set 'lidt' af hver.
I mange film ser jeg, hvordan kvinden leder efter den eneste ene, og det er så mange gang, hvor hun finder ham. Jeg er godt klar over, at det er film, men man sidder håbefuldt, når sådan en film er slut. Når så man har 'fordøjet' filmen, så ved man godt, at det aldrig vil ske for en selv. Man er realistisk.
Et hvert forhold slutter på et eller andet tidspunkt. Få MEGET FÅ forhold bliver ved til døden, og sådan er det bare.
Jeg har haft én (rigtig) kæreste i hele mit liv. Vi var sammen i 7 måneder. Han skrev på vores månedsdag, at han ikke ville mere. Mine forældre er skilt, men har dog begge kærester, men hold da op hvor der blev løget overfor mig gennem lang tid. Jeg tror bare ikke på kærligheden mere.
Jeg har min familie, min kat og mine venner, og det er det vigtigste for mig.
For jer som er i et forhold. Tillykke. Men kom ikke til mig, den dag i ikke har en kæreste længere. Kærlighed har svært ved at vare ved. Vi skal bare formere os. Det er ikke en eneste ene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar