Et liv = En chance

Jeg har brug for at få lettet mit vinter hjerte. #Nohate
Vi lever dette liv, og vi har forskellige måder at leve det på.
Som det står ved mig, lever jeg af min mor og hendes kærestes penge, fordi jeg ikke selv har nosser til at få skaffet et job.

"Så let dog røven!"

Denne sætning tænker nogle af jer sikkert. Det gør jeg også selv sommetider.
Men som jeg ser det, er mit skoleliv et fuldtidsjob. Det er ikke som et almindeligt arbejde. Jeg kan ikke bare få fri til en bestemt tid og så slappe af resten af min dag. Nej..
Jeg studere på første år STX. Jeg går i skole til 14.50, og derefter har jeg en bustur hjem, som tager ca. 20 min. Herefter kommer jeg så hjem, hvor mine forældre (Mor og mors kæreste) allerede er kommet hjem, da de har fri hver dag kl. 15. Så har jeg bunker af lektier for, som jeg laver i min fritid for at blive så god så muligt i skolen, for at få nogle lunde karakter (For jeg har ikke helt hjernen til 12-taller, take it or leave it). En gang om ugen træner jeg så også et pige-gymnastikhold. Søde unger helt sikkert, men ikke noget jeg får sådan rigtig noget for. Det er mest glæden over at holde mig selv i gang men også gøre en forskel for de små piger.
Jeg hader at beklage mig til andre, så det bliver bare til alle mulige, der dumper ned på min blog.

Jeg har de her tre hårde år foran mig, fordi mit valg af studieretning har valgt, at det er noget, der kræver, at man er en nørd. Jeg er ikke den bedste i skolen, men klare det sådan nogle lunde.
Jeg vil ikke sige, at jeg er skoletræt - overhovedet ikke! Det er altid spændene at lære noget nyt.
Jeg døjer bare med en smule dårligt selvværd. Jeg har fået det at vide af samtlige af mine lærer.

"Du kan jo godt! Du skal tro mere på dig selv. Det er dig, der skal styre det."
"Du er en sød, rar og smilende pige. Du er dejlig at have i klassen." 

Jeg har bare følelsen af, at det bare er tomme ord, som jeg ikke ved, hvordan jeg skal bruge. 

Jeg har tænkt mig at tage én dag ad gangen, og tage problemerne som de dukker op.
Der er bare så mange ting, som jeg gerne vil. Jeg vil så gerne give min familie, at hvad de har brug for, ligesom de har gjort for mig. Jeg håber bare, at jeg en dag får det gjort, inden det er for sent.