skolegang

Øvelse gør mester. Sådan siges det. Øver du dig, bliver su bedre. Der er det, vi lærer i skole og i hjemmet. Mit udgangspunkt er skolen. Stedet med vilde dyr, og personer der kæmper om at blive en bedste. Jeg beskriver mig selv som uklog dvs. Ikke den skarpeste i klassen, den lidt stille og forsigtige pige. Jeg hader følelsen, når man har hånden oppe, og man siger det forkerte, eller når man har hånden oppe hele tiden, men ikke bliver spurgt. Jeg hader, når jeg ikke har hånden oppe, men bliver spurgt alligevel, jeg hader disse angreb fra læreren. Jeg hader nederlaget, jeg hader hadeturen, jeg hader at få skældt ud. Der er meget, jeg hader. Men lige i dag har været slem. Jeg blev tvunget op til tavlen, hvor jeg kludrede i det, jeg blev spurgt i en time, hvor jeg også kludrede i dag. Jeg følte mig som en kæmpe klovn! Virkelig! Jeg havde følelsen af, at jeg ikke var klog nok til at være i klassen. Det er en af de forhåbentlig få gange, jeg kommer til at opleve mig, som det mindste mennesker, der bliver angrebet. Det er ikke fordi, jeg ikke kan mine ting, for jeg laver mine lektier. Jeg bliver bare så usikker, og får følelsen af, at folk tror, at jeg er dum. Jeg kan ligeså godt sige det. Vi havde matematik og kemi. Jeg kan godt lide fagene, men hader at blive angrebet på sådanne måder. Jeg følte mig som en stor taber. Mine tanker går på: "HVORDAN SKAL DET IKKE GÅ TIL EKSAMNERNE?!?!?". 02. Jeg hader de krav, jeg ikke kan opfylde. Jeg blllev bare lettet, da jeg fik fri. Nu vil jeg bare holde weekend og tænke på noget andet.