Hemmeligheder kan splitte mennesker, og de kan ødelægge forhold.
Jeg har haft en kæreste, der ville vide alt om mig. ALT. Han læste min dagbog - dog med min tilladelse. Han mente, at jeg skulle fortælle ham alle de hemmeligheder, jeg havde. Jeg beholdte nogle for mig selv, og andre fortalte jeg ham om. Sådan skal forhold vel være? Det vigtigste er bare, at der er kærlighed og tillid til den anden person.
Som veninde, ven, bekendt, søster og datter hører jeg meget rundt omkring. Mest fra venner og veninder der har noget på hjertet. Nogle med kærlighedsproblemer, andre med familieproblemer.
Jeg holder meget af at lytte til andre, men elsker også selv at føre ordet. Jeg beskrev det således til en meget god ven, der var i tvivl, om jeg ville fortælle noget videre: "Jeg er som et stort, sort hul der sluger hemmeligheder ned i mørket, her sidder en pige, der ligner mig på en prik, og her tænker hun over hemmeligheden, og finder måske en løsning på den."
Jeg er ikke personen, der fortæller hemmeligheder videre, for jeg ville bestemt ikke have, at der var en, der fortalte mine. Jeg vil dog sige, at hvis det er nødvendigt at fortælle videre, gør jeg det. MEN! Kun over alvorlige sager.
Jeg er der for mine venner og veninder. Jeg er der for de personer, der har brug for at fortælle noget. Jeg kan se på nogle mennesker, hvis der er noget galt. Jeg må dog sige, at jeg ikke er så god til at stikke til folk - for at få dem til at sige, hvad det er, der går dem på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar