Holder du nok af mig?

Hvis folk holder nok af hinanden, kan intet skille dem ad. Det er en ting, som jeg har læst i dag.
Ting kan gå så galt, og alle kan blive utrolig kede af det, men hvis man holder nok af hinanden, skal det ikke ødelægge det bånd, som man har brugt så lang tid på at bygge op. Jeg vil virkelig gerne takke for en dejlig dag. Dog er der nogle tråde, som skal vikles ud.

I got my friends

Jeg har ikke rigtig haft en sang, som har passet til de ting, som jeg har kæmpet med op det seneste, men så dukkede denne op!

But at least I got my friends
Share a rain coat in the wind
They got my back until the end. 

♥♥♥

Hvad har du på hjerte?

Som sagt så har jeg mistet en af mine gode venner på grund af noget rod, som jeg fik lavet. Hvilket også vil sige, at der nu er en mindre til at læse min blog, en mindre at tale med og en mindre at snakke personligt med. Jeg kan ikke kigge ind i de blå øjne mere, jeg kan ikke få et ord i af munden. Det gør ondt - virkelig ondt inden i.

Jeg ved ikke, hvad mine læsere tror om mig. Jeg ved, at min blog har været ret dramatisk på det seneste, men jeg er ikke død. Jeg kender mig selv nok til at vide, at jo, jeg kunne finde på at skade mig selv, men jeg er også bevidst om, at det i dette tilfælle ikke var det rigtige at gøre. Jo jeg har/har været meget nede og har haft det som Palle alene i verden, men jeg ved også, at jeg har en masse veninder, som jeg kan skrive til, hvis alt er sur og hårdt - som livet er engang imellem. 

Et sort hul

Inden i er et stort sort hul, der fylder det hele i min krop. Jeg føler mig så ensom og fortabt, og alt dette på grund af et meget stort tab. Så min blog får nok den helt store tur den kommende tid. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive mine følelser. Jeg ved ikke, hvordan det hele skal ende. Jeg ved ikke, om jeg har gjort det rigtige.
Jeg har det som om, der er noget inden i mig, der spiser mig indvendig, og som der graver og spiser af mit kød, indtil der kun er knogler og skin. Jeg er ikke så vild med øjenkontakt lige pt. for så har jeg det bare med at smile udvendigt, men indvendigt er jeg ved at dø langsomt. Jeg har ikke brug for, at der er nogen, der skælder mig ud. Jeg har bare brug for et kram og nogle dybe vejrtrækninger og noget tid.

Når det er forsent

Jeg har aldrig i min vildeste fantasi troet, at det skulle ende på denne måde. At jeg først opdager det nu, er bare en træls situation. Jeg har såret en person så meget, at vi nu ikke kan snakke sammen på samme måde, som vi har gjort. Den person som jeg har haft hurtigst tillid til, er der ikke mere. Jeg håber en dag, at vi kan snakke sammen igen, for jeg ved, at dette kommer til at være en smertefuld rejse. Jeg kommer til at savne alt. Han var faktisk blevet min bedste ven, og jeg lod set ikke mærke til det, jeg havde for travlt med alt mulig andet, jeg ødelagde det hele i stedet. Undskyld. Undskyld for alt.

Jeg håber det bedste for dig, for du er en virkelig fantastisk og sød dreng. Jeg håber, at vi en dag kan snakke sammen sådan rigtigt igen, for jeg ved, at jeg kommer til at savne det utrolig meget. Ligegyldig hvor vi står lige nu, så vil jeg holde af dig hele vejen igennem. Rom blev ikke bygget på en dag, og ting tager tid. Men når alt dette, forhåbentligt, går over, vil jeg glæde mig til at snakke med dig om alt endnu engang, for vi har så mange tanker, der er ens, og vi har så meget tilfælles.

Storebrors magi

Der har været ret meget gang i min blog i denne tid. Jeg har været i gennem noget, sammen med nogle af de personer, som betyder allermest for mig.
Jeg har trukket en veninde i gennem dette, for at kunne få vejledning, jeg har haft en bekymret familie og en bror, der har prøvet alt for at få mit humør op, hvilket har hjulpet en del. Min bror er en dreng, der altid vil elske mig, uanset hvad der sker. Han vil altid stå lige bag mig, med det samme smil igen og igen og igen. Han vil altid kramme mig så hårdt, at jeg ikke vil kunne trække vejret. Han er der, og han er min helt egen storebror. Men vi har vel begge noget af det samme i os, så det er vel ikke så underligt, at vi har det bånd, som vi har.

Jeg har også været i sang humør, mest fordi det hjælper mig med mine følelser generalt så..

En veninde der tager telefonen

Jeg ringede grædende til min veninde i går. Jeg havde virkelig brug for at snakke med en, som gad at lytte til mig, og som måske forstod mig lidt mere. Hun er min bedste veninde, og jeg er heldig at have hende som veninde. Jeg har altid givet råd i kærligheden til hende, jeg har altid kommet op med noget poetisk, men i går var det mig, der havde brug for råd. Hun blev så ked af det og bekymret - men det hjalp jo heller ikke, at jeg græd samtidig. Hun kunne ikke rigtig give nogle råd, men hun kom med en masse teorier om, hvad der nu skulle ske. Hun fortalte mig, at det nok skulle gå - hun beroligede mig.
Jeg gik meget tidligt i seng i går, og jeg vågende op klokken fem til 12 beskeder, 10 fra en person som selv havde brug for råd og hjælp. Jeg har ikke smilet siden i går, og hver gang jeg står foran spejlet og prøver at presse et smil ud, kommer jeg kun til at græde. Jeg har ikke snakket med mine forældre, de tror, at jeg er sur - hvilket jeg jo ikke er, jeg er måske bare lidt ked af det. Jeg ved ikke, om de ting som jeg tænker på, er løst eller ej, men det ændre ikke på, at jeg har et stort sort hul i maven. Jeg kan ikke spise, og jeg har bare lyst til at kaste op - ikke som i kvalme, men som i med vilje.

Jeg skal til fødselsdag i dag hos min kusine, jeg ved ikke helt, hvordan jeg overlever i dag. Jeg kan bare ikke trække vejret ordentligt. Jeg ved udmærket godt, at jeg selv har skabt mine problemer, og at jeg på et tidspunkt, skal se dem i øjnene, men jeg kan bare ikke endnu. Jeg vil ikke endnu.