Awkward

Vi kender alle sammen ungdomsserien Awkward, eller de fleste piger gør..
Man møder pigen Jenna, som er en super sød pige. Hun er 16 år - i hvert fald i den episode, jeg er nået til. Hvilket er en pige på min egen alder. Hun skriver blog, ligesom mig, om sine problemer, oplevelser, erfaringer, livet etc. Jenna har været igennem nogle kærlighedsproblemer mellem to fyre, som tilfældigvis også er bedste venner. Ellers følger man bare Jenna, hendes veninder, hendes forældre, hendes skolegang - bare hendes hverdag.
Men altså det jeg vil frem til er, at hun har sex, og hele tiden har hun en dreng. (Eller næsten hele tiden)
Jeg kan bare ikke forstå det! Jeg er en pige på 16 år, og jeg har haft en kæreste - dog i 7 måneder, men jeg har aldrig.. gjort "det". Det er bare som om, at alle personer i den serie, har gjort "det".
Det er forskelligt fra person til person, om hvornår de er klar, og jeg mener også, at det skal være med den helt rigtige!

Serien fremstiller bare, at det er så nemt at finde kærligheden og at få en kæreste. 

http://rudbeck-anmelder.blogspot.dk/

Kort eller langt hår

Jeg har haft en diskussion i gang i dag. Den gik på, om drenge bedst kunne lide piger med langt hår eller kort hår. Det gør mig en smule fornærmet og vred, at de drenge jeg spørger, synes at langt hår er pænest. Jeg synes, det er tumpet og dumt, for ens hårs længde burde være ligegyldig!
Måske overreagerer jeg - men helt ærligt!
Skal dog sige, at det er et par drenge, der okay siger, at det kommer an på, hvem det er.
Til dem med den kommentar TAK!
Jeg har hår til skuldrene så semi-kort. Jeg er måske bare en smule træt af, at der er så meget, der handler om det ydre og ikke det indre. Man bliver så hurtig dømt nu om dage.
Det er svært at være sig selv, når man ved, at der er folk, der vurderer en udenpå. Vi skal se så perfekte ud... Ja.. Måske er det bare mig......?  Virkelig undskyld hvis jeg har været streng overfor nogle af jer, der læser dette.

At miste

Der er intet som en film, der kan sætte tårekanalerne i gang. 
Jeg har netop lige set The young Victoria. Slutningen tog mig med storm, og så begyndte jeg at græde. Oveni kom jeg til at tænke på alle de andre ting, jeg gerne ville græde over, og så blev det bare værre. Snot og saltvand. Lækkert.
(Jeg vil gerne anbefale filmen til andre, der godt kan lide romantik og fra ældre perioder) 

De andre ting jeg kom til at tænke på, var bland andet døden. Det at miste. 

Jeg har ikke miste en forælder, men jeg har mistet tre kæledyr og 3 bedsteforældre. 

Nu går turen til min hund. Han er 8 hundeår, så han er ved at være gammel. Han har svært ved at indtage næring fra maden. Han har tabt sig virkelig meget på igen tid. Jeg ser ham hver anden uge. 

Jeg kiggede på ham i dag - sådan ordentligt. Jeg kiggede på hans vejrtrækninger, og jeg havde det som om, at det kunne stoppe, lige når det skulle være. Jeg er bange for at miste. 

Det er en underlig tanke. At hjertet - det varme dunkende hjerte en dag bare stopper med at slå. Hjertet bliver koldt, og det samme gør kroppen. Jeg vil ikke sige, at jeg selv er bange for at dø. 

Jeg har så meget ro i min sjæl og krop, at jeg ikke ville tro, at det ville gøre så meget. De personer jeg holder af, ved at jeg holder af dem. Min familie ved, at jeg elsker dem. Hvis ikke kan de kigge mine dagbøger igennem. Familien for mig er det, der holder mig i gang. 

“You can love someone so much...But you can never love people as much as you can miss them.”

omgivet af det andet køn

Det er næsten 7 måneder siden min kæreste slog op. Over sms. På vores månedsdag. Nu er jeg "fri på markedet", som man siger. I piger ved, hvordan det er. Nu har jeg muligheden for at starte på en frisk, blive nyforelsket og have sommerfugle i maven. I hovedet er der en lille person, der ligner mig på en prik. Pigen kigger på fyrerne omkring mig, og siger om han er et go eller no go. Der er nu en kasse med drenge, der er en mulighed, men for at det kan ske, skal de også synes om mig. For at være ærlig savner jeg bare en at sove med, mine bamser holder ikke om mig, som en flirt eller kæreste ville gøre. Forever alone som en stor det af verdensbefolkning. Jeg vil ikke beklage mig, jeg vil bare vide, hvorfor det er så svært at finde en sød fyr. Maskulin, sød, sjov, flot hår og nogle fængende øjne. Jeg ved, at det er meget at spørge om. Kender I ikke det, når man sidder tæt ved det andet køn. Man kan mærke musklerne og varmen. Der er bare intet, som følelsen man får, når en dreng holder rundt om en. Men føler bare en bestemt tryghed. De fleste kvinder søger romantisk, så det er ikke så underligt, at jeg gør det. Jeg ser jo også så mange film med romantik. Hvis jeg skal være ærlig, så føler jeg kærlighedensfølelse gennem film. Jeg mærker, hvordan rollen fx får knust hjerte. Jeg græder tit over film. Jeg blev glad over andre film. Mine følelser får jeg fra historierne fra film. Hvilket lyder meget sært.. og forever alone. Når jeg flytter hjemme fra, kan jeg se mig selv med en kat, en stor seng, en romantisk film og is. Det er min fremtid.

Som et sort hul af hemmeligheder

Alle mennesker har hemmeligheder, hvilket også er okay at have. Hemmeligheder er spændende for andre og smertefuldt for andre.
Hemmeligheder kan splitte mennesker, og de kan ødelægge forhold.
Jeg har haft en kæreste, der ville vide alt om mig. ALT. Han læste min dagbog -  dog med min tilladelse. Han mente, at jeg skulle fortælle ham alle de hemmeligheder, jeg havde. Jeg beholdte nogle for mig selv, og andre fortalte jeg ham om. Sådan skal forhold vel være? Det vigtigste er bare, at der er kærlighed og tillid til den anden person.

Som veninde, ven, bekendt, søster og datter hører jeg meget rundt omkring. Mest fra venner og veninder der har noget på hjertet. Nogle med kærlighedsproblemer, andre med familieproblemer.
Jeg holder meget af at lytte til andre, men elsker også selv at føre ordet. Jeg beskrev det således til en meget god ven, der var i tvivl, om jeg ville fortælle noget videre: "Jeg er som et stort, sort hul der sluger hemmeligheder ned i mørket, her sidder en pige, der ligner mig på en prik, og her tænker hun over hemmeligheden, og finder måske en løsning på den."

Jeg er ikke personen, der fortæller hemmeligheder videre, for jeg ville bestemt ikke have, at der var en, der fortalte mine. Jeg vil dog sige, at hvis det er nødvendigt at fortælle videre, gør jeg det. MEN! Kun over alvorlige sager.

Jeg er der for mine venner og veninder. Jeg er der for de personer, der har brug for at fortælle noget. Jeg kan se på nogle mennesker, hvis der er noget galt. Jeg må dog sige, at jeg ikke er så god til at stikke til folk - for at få dem til at sige, hvad det er, der går dem på.