Bagerst i bussen

En bus. En bus er et køretøj, et transportmiddel, et middel til at nå det sted hen man ønsker - bare man tager den rigtige bus, og at man har nogle penge i lommen. Busser er som regel opdelt i to, hvor man i midten kan stå op eller stille sin cykel, barnevogn, eller hvad ellers man har med i en bus. Her man tendens til at blive køresyg, siges det at være en god idé at sidde foran i bussen i forhold til bagerst.
Men hvad er der bagerst i bussen?

I min "mindekasse" fra min barndom husker jeg, at de "seje" børn sad bagerst i bussen, og den tanke holder stadig ved den dag i dag. Jeg tager med bussen hverdag til og fra skole. En dag var der ikke pladser forrest i bussen, så en buskammerat og jeg satte os om bagi. Det var et helt andet miljø. Der var nogle helt andre mennesker, som man så som "seje", men ikke som nogle, som man så op til, eller som man ville være, hvis man havde valget. Min ven og jeg snakkede om, at vi følte os udenfor. Vi følte os alene og underlige i forhold til de andre bagerst i bussen. Som fremmede. Som fra en anden plantet. Det er underligt, hvordan en bus kan få en til at føle sådan. Forrest i bussen føler jeg mig normal. Alle der sidder der er mere eller mindre fremmede for hinanden.Bagerst sidder de "seje" og snakker med hinanden. Der er ingen ro - i hvert fald ikke som forrest.
Hvorfor skal det være sådan? Hvorfor er det sådan? Vi er to personer, der har den samme følelse, når vi sidder bagerst, men er vi de eneste? - For det tror jeg næppe!