For min generation er det således, at rygning er ulækkert, usundt, og noget som man ikke skal rører ved. Man har ikke rigtig lyst til at være i samme rum, med en der tager en cigaret frem og begynder at sluge tjære ned i lungerne. Dette er en grov generalisering, men hvor jeg befinder mig i Danmark, er det sådan godt og vel. Nu kommer så det, som jeg ikke kan få til at give mening.
Børn i alderen 13-16 år ryger i mit område. Hvor bliver den norm, som min generation har, af? Hvorfor begynder unge mennesker på den slags? Det er jo ikke sejt på nogen måde, og at de her børn ikke kan se det, gør det underligt i mine øjne.
Jeg tænkte ved mig selv: "Hvorfor lader forældre deres børn ryge?"
Det er sagtens noget, jeg kan sige, men burde forældrenes arbejde ikke være at fortælle deres børn om faren og den sundhedsskadelige faktor i denne ting. Er forældre ikke klar over, hvad rygning også kan føre til, hvis disse børn skal føle sig "sejere"?
Min mor sagde dog noget klog til dette spørgsmål, hun sagde følgende: "Forældre kan ikke holde øje med, hvad deres børn laver hele tiden. De kan fortælle dem, de risikoer der er, men det er ikke noget, som nødvendigvis stopper dem."
Jeg spurgte så herefter: "Så børn kunne bare drikke sig fulde i hverdagen? Hvordan ville det overhovedet være godt?! Forældre skal da se efter deres børn."
Min mor var endnu engang klog og sagde: "Rygning er lettere at skjule, end hvis man kommer fuld hjem."
True..
Hvad skal der så til, for at børn i dag ikke begynder at ryge?
- Det er ikke noget, som man kan fikse "bare sådan". Jeg tror, at det gælder om, at bygge en norm op, der siger, at det ikke er okay at ryge, at det er sundhedsskadeligt og på ingen måde sejt. Jeg tror, ligesom mobning, at man skal gå sammen om at sige, hvad man synes er okay, og hvad man ikke synes er ikke.
For mig og andre af mine bekendte, så synes vi ikke det er fedt, at sidde i fx en bus hvor der kommer en person forbi, der lugter af røg. Det er klamt.
Hvad er der dog sket med ungdommen? Er det her virkelig noget, som skal fortsætte?
Jeg siger NEJ TAK til mobning, og jeg siger i hvert fald også NEJ TAK til rygning i blandt børn. De er ikke voksne mennesker. De er børn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar