Jeg hedder jo ikke rigtig Kate, men det ved du nok også.
Der er gået en del gennem mit hoved på det seneste, men det er jo ikke en overraskelse. Jeg er endnu ikke blevet 20, og jeg har masse af pige hormoner i kroppen, som bobler eller brænder inden i mit alt efter mit humør. Jeg fik snakket med min eks kæreste for et godt stykke tid siden, og vi talte egentlig godt sammen, men jeg blev samtidligt overrasket over, hvor meget jeg stadig holder af ham, men også hvor meget, han kan såre mig. Han sagde en ting, som jeg endnu ikke har glemt. Det er ej første gang, at de ord er fløjet ud af munden på ham. Han brude vide bedre, for det ramte mig. Hårdt. Det startede noget i mig, som ikke skulle startes.
Du er tyndfed. Du spiser usundt. Hvorfor træner du ikke?
Jeg har ligesom Petra fra DR3 (Petra elsker sig selv) svært ved at acceptere min krop, og sådan har det været i en god tid. Jeg stiller mig op på vægten, og tallet får en magt. Næsten som karakter i skolen. Det forkerte decimal kan ødelægge mig en smule inden i. Jeg tænker, om han har fat i noget. Er jeg usund? Tyk?
Jeg burde jo ikke ændre mig for en, men ændre mig for min egen skyld. Det er vigtigt at passe på sin krop, sit liv. I dag var jeg ude at løbe. Jeg har ikke været vild aktiv, nu hvor gymnastiksæsonen er slut. Vejret var dejligt - blå himmel, sol, en frisk vind. Jeg fortryder skam heller ikke, for jeg har villet det længe.
Jeg tror oprigtigt på, at man skal elske sig selv, for den man er. Det er og kan være en lang process. Jeg føler i hvertfald, at jeg har et stykke igen, men jeg ved også, at jeg ikke er ene om den følelse. Der er så mange krav i dag. Hvordan man skal se ud, hvordan man skal spise, hvor aktiv man skal være. Det er bare utroligt, hvor meget fokus og energi, man ligger i den ene ting!
Vi skal elske os selv, samtidig med at vi passer på os selv.
